Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På trods

Der er mange forestillinger om, hvordan det er at leve med et handicap. Fotograf Simon Skipper har mødt tre danskere, der med hvert deres handicap trodser de begrænsninger, det måtte føre med sig.

Alma Mengesha i Haderslev er adopteret fra Etiopien og dobbeltamputeret på sine ben.
Alma Mengesha i Haderslev er adopteret fra Etiopien og dobbeltamputeret på sine ben.

Almaz Mengesha voksede op i Etiopien. Hun lærte på den hårde måde at tage ansvar for sig selv og løse sine problemer.

En dag beordrede storesøsteren Almaz ind til byen efter sæbe. I boderne i byen Metu blev hun jaget væk som en tyv, og hun måtte slagen og tørstig begive sig hjem og tage sin straf.

I sine egne tanker ville hun krydse vejen, hvor hun trådte ud foran en lastbil, der ramte direkte ind i den otteårige pige.

»Jeg vil ikke have en skideballe for det her,« var det første, Almaz tænkte, da hun lå på ladet af samme lastbil på vej mod hospitalet med knuste underben.

Det næste, hun husker, er, at moren sidder ved hendes hospitalsseng, ramt af stor sorg og klædt i sort.

Almaz spørger: »Er jeg død?«

»Nej, men de har taget dine ben,« svarede moren, og Almaz så, at hendes ben endte dramatisk ved knæene, indbundet i gaze.Mens Almaz lå på hospitalet, spredte hendes historie sig i byen. En hvid mand hørte om hende og kom nysgerrigt på besøg.

Det viste sig, at den hvide mand, Ketil Andersson, var bandagist udstationeret af internationalt Røde Kors. Han lavede proteser til Almaz i et handicapcenter, og hun kæmpede sig stolt i stand til at kunne gå igen.

Almaz blev adopteret af en dansk familie og accepterede hurtigt sin nye situation på den anden side af kloden. I Haderslev gjorde hun alt, hvad hun kun- ne, for at blive dansk.I 2014 blev hun den første dobbeltamputerede kvinde, der gennemførte et triatlon. Sådan vil Almaz Mengesha fortsætte med at skubbe grænserne for, hvad hun kan. Når alt kommer til alt, minder vi mere om hinanden, end vi tror, og som hun siger: »Jeg betragter ikke mig selv som handicappet, jeg betragter bare mig selv som Almaz.«

»Det må sgu ikke afholde mig fra at få børn,« siger Laura Carlsen, da hun reflekterer over sin fremtid. Udover en svag nervøsitet ved tanken om, at hun måske fører sit handicap videre, tænker hun ikke meget over det til hverdag.

Nogle dage glemmer hun helt, at hun er lidt anderledes, hvis folk omkring hende ikke kommenterer det.

Men det har alligevel gjort hende til den, hun er, siger hun og tilføjer:

»Jeg kan også være hende den skøre i bussen, som folk ser på, når jeg får mine tics, men det må jeg jo tage med et smil.«

Ud over skæve blikke har Tourettes syndrom også givet Laura Carlsen nogle fordele. Hun har altid haft nemt ved at komme i kontakt med folk og skabe fascination hos dem, og så har hun endda brugt det til at score fyre i byen et par gange.

»Jeg kan jo ikke skjule mig selv,« siger hun.

Hendes tics kan være meget forskellige og rækker fra følelsen af myrekryb på huden til mavekramper, at gnide sig i hænderne, slå sig i hovedet eller lave små skrig.

»Nogen tror, at man ikke kan være et velfungerende menneske med Tourettes. At man render rundt og bander hele tiden, og at man ikke kan styre sin krop. Sådan er det altså ikke,« siger Laura.

Hun tager ikke medicin mod sin sygdom.

Portræt af HF-studerende Laura Carlsen på 23, der har Tourettes syndrom.
Portræt af HF-studerende Laura Carlsen på 23, der har Tourettes syndrom.

»Falder han nu? Hvem giver ham tøj på? Får han noget sex?«

Det er den slags tanker og reaktioner, Søren Høg oplever i det offentlige rum.

Som han siger: »Jeg skulle engang med taxa, og chaufføren udbrød straks: 'Hvis det var mig, der var blind, så ville jeg begå selvmord.' Jeg føler ikke, det er ment som en fornærmelse. Jeg er jo en minoritet, som sætter alarmklokker i gang, når folk ser mig. Måske komplimenterede chaufføren i virkeligheden min viljestyrke, men så er det fandeme dét, han skal sige.«

En operation gav den blinde Søren synet som barn, men som sprælsk 14-årig fik han sit bedste øje slået blindt i en boksekamp, og så måtte han på specialskole. Gennem de næste 25 år trak sygdommen grøn stær et gardin for hans synsfelt, til han endte med at være helt blind.

Indelukket i sin egen verden har Søren fundet fred med tilværelsen.

»Jeg har lært at tage en åndelig brynje på, når jeg går ud. Afhængigt af mit humør gør jeg den tyk eller tynd og ignorerer, at folk vender sig om og ser efter mig,« siger han.

Søren har altid valgt sine venner og partnere ud fra hvem, der ser ham som menneske, frem for som handicappet. Han er i øjeblikket i færd med at udforske livets stilhed gennem sit årlige vandreprojekt, hvor han går fra Skagen til Faxe som vagabond med sin førerhund Gaia.

Som han siger: »Jeg tror på, at der er en grund til alt. Nu bruger jeg min begrænsning til at holde foredrag, hjælpe folk med at åbne deres øjne og være inkluderende.«

Sørens gåture blev inspireret af en afvisning fra den lokale roklub, som for alvor fik ham til at føle smerten ved at blive udstillet som minoritet.

Som han slår fast: »Hvis der skal sættes begrænsninger for mig, så vil jeg fandeme gøre det selv.«

Søren Høg på 52 har været blind det meste af sit liv. Førerhunden Gaia hjælper ham i hans hverdag, hvor han spiller musik og årligt, når han vandrer gennem Danmark fra Skagen til Faxe.
Søren Høg på 52 har været blind det meste af sit liv. Førerhunden Gaia hjælper ham i hans hverdag, hvor han spiller musik og årligt, når han vandrer gennem Danmark fra Skagen til Faxe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.