Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

»På personer som dig og mig virker straf. Vi vil ikke i fængsel. Men der findes andre mennesker, for hvem en hård straf ikke afskrækker«

Hvad virker i kampen mod banderne? Straf? Eller forebyggende indsatser? Vi kender den ringe effekt af straf, men burde vide mere om effekten af forebyggelse, mener formanden for Det Kriminalpræventive Råd.

En svensk viser ifølge formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, at et bandemedlem over en årrække i gennemsnit koster samfundet 20 mio. kr. Derfor er dert god økonomi i forebyggelse, lyder det.
En svensk viser ifølge formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, at et bandemedlem over en årrække i gennemsnit koster samfundet 20 mio. kr. Derfor er dert god økonomi i forebyggelse, lyder det.

Senere i dag præsenterer justitsminister Søren Pape Poulsen fra en lokal politistation på Nørrebro i København en række nye initiativer, der skal dæmme op for bandernes fremmarch i København.

Regeringen vil blandt andet overlade overvågningsopgaver og grænsekontrol til militæret for at frigøre politifolk til bandekrigen samt forbyde personer, der er dømt for banderelateret kriminalitet at opholde sig i bestemte kommuner, rapporterer flere medier.

Derudover forventes justitsministeren at have en pose penge med til forebyggelse.

Om Pape Poulsen har strengere straffe med senere i dag, vides endnu ikke. Men at straf har været et kardinalpunkt i skiftende regeringers indsats mod banderne, hersker der ikke tvivl om.

Forslagene kommer få måneder efter, at regeringen fandt flertal til bandepakken »Bander bag tremmer«, der som de foregående bandepakker i 2009 og 2014 især havde fokus på strengere straffe.

Et af de mange initiativer i »Bander bag tremmer« var at skærpe straffen for skyderier i det offentlige rum. Senest har Socialdemokratiet foreslået at gøre det strafbart at rekruttere til bander.

Læs »Bander bag tremmer« her

Men hjælper hårdere straffe i kampen mod banderne?

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, SDUs rektor Henrik Dam, følger situationen tæt i disse måneder. Og vil gerne i en tid med bandepakker og politisk handlekraft minde om, at man faktisk ved en hel del om effekten af hårdere straffe.

»Indsatsen, når det drejer sig om straf, er meget centraliseret i vores land omkring Folketinget, politi, anklagemyndighed, Justitsministeriet og anklagemyndigheden. Der har vi meget data på, hvordan tingene virker og ikke virker.«

Der har været en række bandepakker med fokus på straf. Hvordan virker straf på bander?

»Vi ved, at straf i sig selv kan have en præventiv effekt, men der er ikke noget, der tyder på, at hårdere straffe virker mere præventivt end mildere straffe. Vi har et relativt håndfast eksempel. Vi fik en historisk stramning af bandepakkerne i foråret, og vi kan nu se, at resultatet ikke er, at vi har fået mindre bandekriminalitet. Skyderierne er simpelthen blusset op igen. Det viser blot, at sådanne strafpakker – og det viser al forskning også – har begrænset eller ingen effekt overhovedet på bandekriminalitet.«

Men selv et bandemedlem ønsker vel ikke at komme længere tid i spjældet?

»På personer som dig og mig virker straf. Vi vil ikke i fængsel, men uanset om der var en straffelov eller ej, ville vi ikke udøve vold. Det er mod vores etik og moral. Omvendt findes der andre mennesker, for hvem straf ikke er afskrækkende. Det kan endda give status. Ham der skød Makrellen (Jønke, red.) tabte i hvert fald ikke status i Hells Angels af at skyde Makrellen. Det kan være svært for os at forstå, hvorfor straf ikke virker på nogle personer, når det virker på os. Der er bare personer, som er spejlbilleder af dig og mig – men hvor straf bare ikke virker. Straf har ikke samme betydning for dem.«

Hvis straf ikke virker præventivt, hvad ved man så om forebyggelse og sociale indsatsers effekt?

»Den forebyggende indsats – primært sociale indsatser – er meget decentrale og ligger ude i kommunerne, og der er vores udfordring, at vi ikke har noget fælles overblik over, hvad der bliver gjort, og hvad der virker. Programmer kommer og går og opstår hurtigt, og når ofte ikke at blive evalueret. Der er meget lidt erfaringsudveksling på tværs af kommunerne. Hvis vi virkelig ønsker at forebygge bandekriminalitet, så skal vi blive langt bedre til at koordinere vores indsatser, lære af hinanden og finde ud af, hvad der virker konkret, og hvad der ikke virker,« siger Henrik Dam.

Hvor skal man sætte ind i forebyggelsen, hvis det skal virke?

»Vi kender risikofaktorerne: Ringe forældreopsyn, tilknytning til asociale kammerater, som eventuelt allerede fifler med småkriminalitet, begrænset interesse for skolegang og pjækkeri, ringe uddannelse, stoffer og alkohol og opvækst i socialt udsatte boligområder. Vi ved rigtig meget om risici. Hvis du har omsorgsfulde forældre eller andre voksne, der viser omsorg, hvis du har en positiv selvopfattelse og gode sociale færdigheder og klarer dig godt i skolen, så er du i lavrisikogruppen. Det er jo ikke større raketvidenskab. Vi ved, hvad vi skal undgå.«

Henrik Dam er ud over at være formand i Det Kriminalpræventive Råd rektor på Syddansk Universitet.
Henrik Dam er ud over at være formand i Det Kriminalpræventive Råd rektor på Syddansk Universitet.

Justitsministeriets Forskningskontor undersøgte sidste år effekten af straf. Læs rapporten her.

Hvad er fordelen ved forebyggelse frem for straf?

»Ud over at de her bander render rundt og laver nogle forfærdelige forbrydelser, som kan martre folk resten af livet, så er de for samfundet en enorm omkostning. En svensk undersøgelse viste, at et bandemedlem i løbet af 15 år kostede det svenske samfund omkring 20 mio. kr. Kan vi undgå at få dem ind i banderne, er der enormt mange penge, som vi kan bruge på sociale indsatser. Det ville være til gavn for os alle sammen.«

Hvis der kom nogen og trillede en trillebør med en halv milliard ind på dit kontor, hvad ville du så kaste dem efter?«

»Forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse. Og så ville jeg ville rulle nogle af dem over i bandeexitprogrammer, hvilket også var i regeringens sidste forslag. Det er vigtigt at få så mange af dem som muligt trukket ud. Vi ved, at mange af dem selv kommer ud af banderne uden hjælp overhovedet. Der er kæmpestort gennemtræk. De driver ind og ud. Men vi må ikke glemme, at 20-40 procent af dem har svært ved at komme ud. Der skal laves en stor bandeindsats for dem. Og så forebyggelse for resten. Vi kender risikofaktorerne. Vi skal ud og have fat i de børn, der skal vælge mellem det fællesskab, som vi har, og som vi kalder samfundet, eller det fællesskab, som banderne har, og som jo er et antisamfund set med vores øjne. Vi skal redde dem over på vores side.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.