Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På Frederiksberg skal flygtningebørn i privatskole

Vi ser flygtningebørn som en ressource, ikke som ofre, siger skoleleder Thomas Riis fra Frederik Barfods Skole, der har indgået aftale med Frederiksberg Kommune om at undervise et flygtningebarn, som kommunen betaler for.

»Vi ser ikke flygtningebørn som ofre, men som en ressource,« siger skolederen på Frederik Barfods Skole. Efter sommerferen kan et flygtningebarn lege med de øvrige børn i skolegården.
»Vi ser ikke flygtningebørn som ofre, men som en ressource,« siger skolederen på Frederik Barfods Skole. Efter sommerferen kan et flygtningebarn lege med de øvrige børn i skolegården.

Det er altid spændende at sige goddag til de nye skolebørn efter sommerferien. Men i år er det ekstra spændende for skoleleder Thomas Riis fra Frederik Barfods Skole. Skolen er nemlig den ene af de to privat­skoler, der har indgået en aftale med Frederiksberg Kommune om at undervise flygtninge­børn.

»Vi er en del af verden, og selvfølgelig skal vi hjælpe. Som en fri grundskole vil vi gerne tilkendegive en social bevidsthed og et engagement i samfundet. Vi tror, at vores klare værdier og tydelige læring kan give flygtningebørnene ro. Vores skoles tydelighed vil kunne give dem en tryg og overskuelig hverdag og en bedre fremtid,« siger Thomas Riis­.

Frederik Barfods Skole og Kaptajn Johnsens Skole har indgået aftale om at optage hver ét flygtningebarn til start i 0. eller 1. klasse. Frederik Barfods Skole optager et barn mere end de 24, der normalt optages som skolestartere. Den lille skole med 240 elever er meget populær, og Thomas Riis oplyser, at forældre normalt skal skrive børnene op som nyfødte, hvis de skal have en chance for at komme ind. Et krav, som flygtninge­børnene slipper for.

Frederiksberg Kommune får i år halvt så mange nye flygtningebørn som i 2016. Alligevel mener udvalgsformand Malene Barkhus (V), at det er vigtigt, at de private skoler er med til at løfte opgaven.

»Selv om Frederiksberg Kommune får halvt så mange børn, så er det stadig en kæmpeopgave for os. Derfor er det rimeligt, at vi hører privatskolerne, om de vil være med, og stor cadeau til de to privatskoler, der begiver sig ud i et nyt fagområde, som de ingen erfaring har med. Det er sundt for vores by og fællesskab, at vi samarbejder,« siger Malene Barkhus.

Der er seks privatskoler på Frederiksberg, men det lykkedes kun kommunen at indgå aftaler med de to.
»Jeg havde gerne set, at der havde været en bredere tilslutning, men jeg respekterer også, at privat­skolerne har ret til at sige nej. De har meget magt selv.« siger Malene Barkhu­s.

Flygtningebørn er ikke ofre

Berlingske har talt med skoleleder Per Slyngborg fra Frederiksberg Friskole. Han oplyser, at skolen gerne ville være med, men havde fået indtryk af, at kommunen kun var interesseret i pladser til ældre børn, og da Frederiksberg Friskole kun går til 7. klasse, blev det ikke aktuelt.
Rektor på Johannesskolen, Bente Aaby Christensen, oplyser, at skolen ikke kunne nå at optage flygtningebørn til dette skoleår.
»Vi havde allerede dannet klasser, og klasserne er fyldt helt op, men vi vil meget gerne være med på sigt, da vi ser som en del af vores samfundsansvar,« siger hun.

Hvis et flygtningebarn skulle indskrives i en af Frederiksbergs folkeskoler, ville folkeskolen få tilført 47.000 kr. pr. år til dækning af alle udgifter, fremgår det af dagsordenspunktet i Undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune. Det var da også den pris, kommunen oprindeligt foreslog privatskolerne, men det kunne ikke løbe rundt, lød svaret fra de to privatskoler. Den endelige pris endte på 72.000 kroner årligt, som kommunen betaler for flygtningebarnet i op til to år, samtidig med at privatskolerne kan få hjælp fra tosprogskonsulent og indgå i netværk og fælles kompetenceudvikling.

»Økonomien er lagt an på modtagehold af syv elever, og derfor er det dyrere for os, at vi skal løfte kompetencerne hos medarbejderne til at undervise enkelte eller meget få elever,« forklarer Thomas Riis.

Han tror, at det ny flygtningebarn vil kunne berige hverdagen for de øvrige elever på Frederik Barfods Skole.
»Jeg håber, vi som skole kan se børnene som en ressource frem for at se dem som ofre. Et flygtningebarn kan hjælpe til at åbne verden for alle vores øvrige elever. Jeg tror, flygtningebørnene kan bidrage med mindst lige så meget som andre elever, måske endda med mere,« siger Thomas Riis.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.