Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På 20 år: Lokale uddannelser er lukket på stribe

Midt i en valgkamp kan kommunerne konstatere, at mange lokale videregående uddannelser på ikke mindst Sjælland er lukket de senere år. Men fra Christiansborg er der formentlig penge på vej til videregående uddannelser i yderområder.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der i forhold til for 20 år siden dag væsentlig færre kommuner, hvor det er muligt at tage en videregående uddannelse. 
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der i forhold til for 20 år siden dag væsentlig færre kommuner, hvor det er muligt at tage en videregående uddannelse. 

Den ene videregående uddannelse efter den anden har drejet nøglen om i provinsen, og dermed bliver det sværere for unge at uddanne sig lokalt.

Det afslører en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der kommer midt i et kommunalvalg, hvor ikke mindst lokal uddannelse er på dagsorden i provinskommunerne.

Ifølge analysen er det i dag muligt at tage en kort videregående uddannelse på f.eks. et erhvervsakademi i 32 af de 98 kommuner. I 1995 var det muligt i 47 af de nuværende 98 kommuner. På samme måde med de mellemlange uddannelser til f.eks. lærer eller pædagog, hvor tallene for 1995 og i dag er henholdsvis 52 og 39.

Altså er antallet af kommuner med tilbud om korte videregående uddannelser faldet med 32 procent på blot 20 år, mens det for de mellemlange uddannelser gælder 25 procent af kommunerne. Udviklingen har i særdeleshed ramt Sjælland, hvor antallet af kommuner med korte eller mellemlange videregående uddannelsestilbud er faldet med næsten 40 procent fra 1995-2015.

De mange lukninger blive forklaret med alt fra rationalisering og stordriftsfordele til, at det ikke har været muligt at opretholde fagligt forsvarlige og dermed tiltrækkende undervisningsmiljøer. Eller at de unge ganske enkelt hellere vil læse i og omkring de store byer.

I en stor kommune som Holbæk er der i dag ingen mulighed for at tage en videregående uddannelse. Borgmester Søren Kjærsgaard (V) taler om »20 års centraliseringsbølge« og hvor »nødvendigt og vigtigt det er med lokal uddannelse for at kunne understøtte det lokale erhvervsliv«.

Han glæder sig dog over, at det fra sommeren 2018 efter alt at dømme atter bliver muligt at læse til sygeplejerske i Holbæk.

»Lokalt kan vi lave en tæt kobling mellem uddannelse og den beskæftigelse, der ligger lige uden for døren. Der er mulighed for at samarbejde med det erhvervslivet. Eller som her med det lokale sygehus,« siger han.

Borgmesteren påpeger, at Kalundborg på samme måde har fået en lokal ingeniøruddannelse, mens Hotel- og Restaurationsskolen for nylig i Fårevejle for første gang har åbnet en uddannelse uden for København. Dog kun en ungdomsuddannelse.

Region Sjælland har i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdsplads fået tilført omkring nye job. I Holbæk betyder det, at de kan byde velkommen til Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Akkrediteringsinstitution Danida Fellowship Centre.

»Vi håber at kunne skabe et spændende miljø, ikke bare for de ansatte, men som også kan være en vækstdynamo for nye uddannelser, som det vil være interessant for unge at være en del af,« siger han.

I Ringsted Kommune efterlyser mange virksomheder lokal uddannelse, fortæller borgmester Henrik Hvidesten (V). Dog mere faglige uddannelser end videregående. Lige nu er der f.eks. et ønske om at få oprettet en uddannelse til plastmager, oplyser han.

På Christiansborg er der aktuelt forhandlinger om en ny finansieringsmodel for de videregående uddannelser i stedet for det nuværende taxametersystem. I forhandlingerne indgår, at såkaldt decentrale uddannelsestilbud fremover skal have et særligt grundtilskud, fordi de sikrer uddannelse til unge uden for de fire store uddannelsesbyer herhjemme.

Uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) understreger, at »vi under en eller anden form skal støtte, at de her decentrale tilbud fortsat kan opretholdes«.

»Jeg så rigtig gerne, at vi fik flere regionale uddannelser, men i første omgang er sigtet, at vi kan beholde dem, der er,« siger han.

Ifølge rektor på den sjællandske professionshøjskole Absalon, Camilla Wang, er lokalt udbud af uddannelse først og fremmest et økonomisk spørgsmål.

»Der skal stadig undervisere til, der skal være administration, der skal være adgang til bibliotek og den slags. Det koster,« siger hun:

»Kvaliteten af uddannelsen er ikke et problem, bare man organiserer sig rigtigt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.