Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Özlem Cekic: Overvågning af dansktyrkere truer sikkerhed

For første gang bekræfter Tyrkiet, at landet indsamler oplysninger om dansktyrkere i Danmark.

Arkivfoto. For første gang bekræfter Tyrkiet, at landet indsamler oplysninger om dansktyrkere i Danmark.
Arkivfoto. For første gang bekræfter Tyrkiet, at landet indsamler oplysninger om dansktyrkere i Danmark.

Det er en bekymret Özlem Cekic, der reagerer på, at en religiøs rådgiver for den tyrkiske ambassade i Danmark nu bekræfter indsamlingen af informationer om dansktyrkere.

»Det er klart, at det overrasker mig, at de nu går ud - åbenlyst - og bekræfter det. Det er dybt bekymrende,« siger hun, der er tidligere folketingsmedlem for SF.

Dansk-kurderen, der er født i Tyrkiet og kritiker af landets styre, er ikke på listen. Men hun er blevet meldt af flere via en stikkerlinje til myndighederne i Tyrkiet.

Der har oven på sidste års fejlslagne kupforsøg mod præsident Erdogan været rapporter om tyrkiske myndigheders overvågning af tyrkere i Europa.

Men det er altså først i et interview med Kristeligt Dagblad fredag, at den religiøse rådgiver for den tyrkiske ambassade i Danmark, Adnan Bülent Baloğlu, bekræfter oplysningerne.

»Denne indsamling af information er en stats refleks på et forfærdeligt kupforsøg, hvor folk er blevet brutalt dræbt. Hvis de mennesker render rundt blandt os, må vi vide det,« siger han til avisen.

Den religiøse rådgiver erkender, at der er indsamlet oplysninger om fire mænd og 14 skoler.

»Det er bekymrende, at man som dansk borger bliver anmeldt til tyrkiske myndigheder og efterretningstjenester, alene fordi man har ytret sig kritisk over for Erdogan,« siger Özlem Cekic.

»Det svækker både ens egen retssikkerhed og sikkerhed, at Erdogan har forlængede arme i Danmark,« tilføjer hun.

Men er det ikke omvendt o.k., at Tyrkiet reagerer efter et kupforsøg?

»Problemet er, at Erdogan ikke alene har fængslet næsten 50.000 personer i Tyrkiet og suspenderet og fyret over 130.000 mennesker.«

»Nu er han altså også begyndt at agere i andre lande og få fat i mennesker, som ikke nødvendigvis står bag militærkuppet, men som blot har udtalt sig kritisk om Erdogan«, svarer Özlem Cekic.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.