Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overlæge idømmes fængsel for voldtægter af reservelæge

En overlæge på et sygehus voldtog to gange en kvindelig reservelæge. Han straffes med over tre års fængsel.

ARKIVFOTO: Retten i Næstved.
ARKIVFOTO: Retten i Næstved.

En tidligere overlæge på et sjællandsk sygehus idømmes tre år og tre måneders fængsel for to voldtægter og et voldtægtsforsøg mod en kvindelig reservelæge.

Desuden dømmes han for at have misbrugt sin stilling som overlæge ved at forgribe sig på kvinden.

Det har en enig domsmandsret i Retten i Næstved besluttet tirsdag. Overlægen fratages desuden retten til at udøve lægegerning indtil videre, og han skal betale 100.000 kroner i erstatning til kvinden.

Overlægen blev fritstillet fra sit arbejde, efter at kvinden anmeldte overgrebene i april 2016. Han nægter sig skyldig i alle anklager og ankede dommen på stedet.

Den første af voldtægterne er sket på et toilet på en bar i København i juni 2015. Sammen med flere kolleger tog både overlægen og reservelægen ind til baren efter en sommerfest.

De to gik sammen ud på toilettet. Kvinden gik frivilligt med, men på toilettet blev hun holdt fast og voldtaget, og hun forklarede, at hun havde svært ved at sige fra, fordi hun var fuld.

Den anden voldtægt skete på et kontor på sygehuset, da kvinden ville have overlægen til at kigge på billeder fra en skanning.

Her tvang han hende hen på en seng på kontoret, hvor han holdt hende fast og havde sex med hende, lød det fra anklageren.

Voldtægtsforsøget skete efter en julefrokost i november 2015, hvor flere læger valgte at overnatte på sygehuset. Overlægen kom ind på det kontor, hvor kvinden lå og sov efter festen, og han forsøgte at have sex med hende.

Det stoppede dog, da en kollega kom ind af døren og opdagede de to. Kollegaen forklarede i retten, at kvinden virkede til at have det ubehageligt ved situationen.

Kvinden afgav forklaring for lukkede døre, hvorfor det ikke var muligt at høre hendes side af sagen. Anklageren henviste i retten dog til, at kvinden fortalte, at hun havde sagt fra.

Det er ikke muligt at nævne overlægens navn i sagen, da forsvareren har kæret kendelsen til landsretten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.