Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overlæge går fri i sag om voldtægt på sygehus

Østre Landsret ser ikke tilstrækkeligt med beviser i sag mod 41-årig. Byretten i Næstveds dom er underkendt.

De tre landsdommere og tre lægdommere har ikke fundet det bevist, at en kvindelig reservelæge blev voldtaget af sin overordnede (arkivfoto). Free/Colourbox
De tre landsdommere og tre lægdommere har ikke fundet det bevist, at en kvindelig reservelæge blev voldtaget af sin overordnede (arkivfoto). Free/Colourbox

København. En overlæge er frifundet for at have voldtaget en kvindelig kollega på et sjællandsk sygehus.

Det er Østre Landsret, der onsdag aften afsagde dom i den usædvanlige sag.

Afgørelsen er stik modsat det resultat, som Retten i Næstved kom frem til i januar. Her blev han idømt fængsel i tre år og tre måneder, ligesom offeret blev tilkendt en godtgørelse på 100.000 kroner.

Landsrettens frifindende dom er enstemmig, oplyser anklageren i sagen, Emil Folker fra Statsadvokaten i København. Det vil sige, at tre landsdommere og tre domsmænd er enige om, at den såkaldte bevisbyrde ikke er løftet.

Også i Retten i Næstved var der 10. januar i år enighed - en dommer og to domsmænd fandt den 41-årige overlæge skyldig.

I tiltalen hed det, at manden skulle have voldtaget kollegaen to gange. Dels på et toilet på en bar i København under en sommerfest, og dels på et kontor på sygehuset, hvor de begge var ansat.

Desuden mente anklagemyndigheden, at manden havde misbrugt sin stilling til at forgribe sig på sin underordnede.

Også et forsøg på voldtægt var der rejst tiltale for. Det skulle være sket efter en julefrokost, hvor flere læger valgte at overnatte på sygehuset.

Igennem hele forløbet har manden nægtet sig skyldig, og klokken 18.42 onsdag aften nikkede landsretten altså til hans påstand.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.