Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Sygeplejerske er tiltalt for drab på patienter

Østre Landsret behandler retssagen mod en sygeplejerske, der er tiltalt for tre drab på Nykøbing F. Sygehus.

Nykøbing Falster. Østre Landsret fortsætter tirsdag ankesagen mod en 32-årig sygeplejerske, hvor anklager Karen Vistisen fremlægger sin procedure. Onsdag er det forsvarer Michael Juul Eriksens tur til at procedere.

Få her et overblik over den usædvanlige sag, og hvad sygeplejersken er tiltalt for:

* Den 32-årige kvinde er tiltalt for i alt otte forhold - herunder tre drab og et drabsforsøg på Nykøbing F. Sygehus.

* I byretten blev hun kendt skyldig 24. juni sidste år, og hun blev idømt fængsel på livstid. Sygeplejersken har sagen igennem nægtet sig skyldig. Hun ankede derfor dommen til frifindelse i landsretten.

* Østre Landsret skal nu afgøre, hvorvidt sygeplejersken er skyldig i de otte forhold, hun er tiltalt for, som er:

- Forhold 1 beskriver sygeplejerskens påståede drab på den 72-årige Arne Herskov 4. marts 2012 i tidsrummet mellem klokken 9.00 og klokken 21.30 på Nykøbing F. Sygehus ved indgivelse af en overdosis af morfin og diazepam - bedre kendt som Stesolid.

- Forhold 2 handler om, at den tiltalte skal have misbrugt sin stilling og gjort sig skyldig i tyveri ved at stjæle forskellige typer medicin fra sin arbejdsplads, herunder det kraftige sovemiddel Zopiclone og morfin. Alt sammen til en værdi af 145 kroner.

- Forhold 3 anklager sygeplejersken for overtrædelse af autorisationsloven ved i 2015 at have givet sin dengang syvårige datter kraftige og receptpligtige sovepiller af mærket Zopiclone, som ikke må gives til børn.

- Forhold 4 beskriver sygeplejerskens påståede drab på den 86-årige Anna Lise Poulsen. Ifølge anklageskriftet skete det 28. februar 2015. Igen skal der være tale om en dødelig overdosis af morfin og diazepam.

- Forhold 5 beskriver sagens tredje drabsanklage. Her er det den 66-årige Viggo Petersen, som ifølge tiltalen blev dræbt i samme tidsrum som Anna Lise Poulsen. Også fremgangsmåden - en dødelig cocktail af morfin og diazepam - går igen.

- Forhold 6 zoomer ind på et påstået drabsforsøg på den 72-årige Maggi Rasmussen. Ifølge anklageskriftet blev hun forsøgt dræbt i tidsrummet fra 28. februar klokken 19.00 til 1. marts klokken 5.35 med en dødelig overdosis medicin. Kolleger nåede at give patienten modgift.

- Forhold 7 handler om, at den tiltalte i sit virke som sygeplejerske skal have misbrugt sin stilling til at krænke privates ret og udvist grovere forsømmelse eller skødesløshed, idet hun i forbindelse med de tre påståede drab og drabsforsøget fejlbehandlede de angivne patienter.

- Forhold 8 anklager sygeplejersken for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer ved i forbindelse med sin anholdelse uberettiget at besidde morfintabletter, Zopiclone samt en sprøjte med Stesolid.

Kilde: Anklageskriftet fra Statsadvokaten i København.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.