Overblik: Så vidtrækkende er hvidvaskskandalen i Danske Bank

Berlingske har i mere end et år gravet dybt i sagen om hvidvask gennem Danske Bank. Læs om sagen her - og find links til de væsentligste artikler.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Enorme og dybt mistænkelige pengestrømme fossede i årevis uhindret gennem Danske Banks estiske filial - ifølge eksperter i strid med hvidvaskreglerne.

Bag de mistænkelige summer stod angiveligt bl.a. både den russiske præsident Putins familie, landets efterretningstjeneste og diktaturet i Aserbajdsjan. Undervejs er det blevet afdækket, at bankens ledelse tidligt var advaret om mulige brud på reglerne i banken. Og at ansatte i Danske Bank Estland bevidst og aktivt beskyttede de lyssky kunder fra myndighederne.

Berlingske har i 2017 og 2018 bid for bid afdækket en af de største bankskandaler i danmarkshistorien - sagen om hvidvask i danske banker. Læs her om sagens udvikling og find links til de centrale artikler.

Hvidvaskede milliarder fossede gennem Danske Bank og Nordea

Første del af hvidvasksagen begyndte i marts 2017, da Berlingske sammen med journalistorganisationen OCCRP og det russiske dagblad Novaya Gazeta m. fl. kunne afsløre, at meget store beløb uhindret var passeret gennem Danske Bank Estland og Nordea i København, uden at bankerne havde kontrolleret kunder og transaktioner, som hvidvaskreglerne kræver det.

Senere kunne Berlingske fortælle, at disse to danske banker angiveligt også havde spillet roller i to opsigtsvækkende internationale kriminalsager om hvidvask og korruption i Rusland og Italien.

Samt at en række danske myndigheder allerede i 2013 blev detaljeret advaret af et anerkendt britisk advokathus om hvidvask gennem danske banker.

Senere på sommeren strammede Folketinget hvidvaskreglerne.

Diktatur sendte penge gennem Danske Bank

Anden del af hvidvaskserien begyndte i september 2017, da Berlingske kunne grave dybere ned i kundekartoteket i Danske Bank Estland. Bl.a. kom det frem, at diktaturet i Aserbajdsjan benyttede konti i Danske Bank Estland til at kanalisere penge videre til europæiske politikere, embedsmænd, skattely og luksusforbrug.

Mens andre banker - herunder en lille italiensk sparekasse - opdagede og reagerede på nogle af de mistænkelige pengetransaktioner, overså man i Danske Bank tilsyneladende en stribe oplagte tegn på hvidvask.

Afsløringerne kom efter et læk af data til Berlingske, som efterfølgende delte materialet med en række medier. Læs om arbejdet med sagen her.

Sagen fik hurtigt konsekvenser for politikere, forretningsfolk og myndigheder på tværs af kontinentet. Og fortsatte i ugevis med at sende rystelser igennem europæisk politik. I Aserbajdsjan gik tusinder af borgere på gaden i protest mod regimet.

Sagen, der i Berlingske blev kaldt »Diktaturets Danske Bank« og delt med en række europæiske medier under navnet “Azerbaijani Laundromat”, førte til, at Danske Banks topchef Thomas Borgen lancerede en tilbundsgående undersøgelse af hvidvasksagen, da forløbet efter Berlingskes afsløringer så »værre ud end frygtet«.

Senere kunne Berlingske fortælle, at mistænkelige pengestrømme også var strømmet gennem Danske Banks filial i Litauen. Herefter meldte banken ud, at undersøgelsen omfattede hele Baltikum.

Hvad vidste man i banken?

Efterfølgende har Berlingske kunnet afdække, at Danske Bank-ledelsen i både Estland og København meget tidligt i forløbet modtog kraftige advarsler om mulig hvidvask i den estiske filial. Og at bankledelsen i København endda blev advaret af bankens interne revision om, at ansatte i banken bevidst og aktivt skjulte lyssky kunder fra myndighederne.

Samtidig fortalte tidligere ansatte i den estiske filial om en hverdag præget af hemmeligheder og trusler.

Trods advarslerne i både 2013 og 2014 tog det banken mere end halvandet år at rydde op i de mistænkelige kunder i Estland. Først sidst i 2015 var den problematiske afdeling lukket ned. Undervejs blev banken kritiseret af de estiske myndigheder for langsommeligheden.

De nye oplysninger affødte kritik af bankens skiftende forklaringer i sagen.

Senere kom det frem, at både Finanstilsynet i Danmark og Danske Banks juridiske afdeling i København allerede i begyndelsen af 2012, mens en formodet hvidvask af milliarder af kroner var på sit højeste, var bekendt med, at der var mistænkelige russiske kunder i den estiske filial.

Link til Putin-familien og FSB

Sagen har senest vist sig at have opsigtsvækkende tråde til magteliten i Vladimir Putins Rusland.

Én af de tidlige advarsler til Danske Banks topledelse kom således fra en chef i banken, der i december 2013 advarede direktionen om mulige brud på hvidvaskreglerne i bankens estiske filial. Ifølge denne whistleblower var en gruppe af selskaber med konti i filialen angiveligt kontrolleret af »Putin-familien og FSB« med henvisning til den russiske efterretningstjeneste.

Advarslen gik til fire centrale og højtplacerede personer i Danske Bank.

Efterfølgende meldte det estiske finanstilsyn opsigtsvækkende ud, at banken formentlig havde tilbageholdt de vitale oplysninger fra tilsynet.

Også det danske finanstilsyn gik efterfølgende ind i sagen. Forinden måtte tilsynets formand, Henrik Ramlau-Hansen, dog erklære sig inhabil i sagen. Han var nemlig tidligere direktionsmedlem i Danske Bank med øverste ansvar for hvidvaskkontrollen, mens de mistænkelige forhold stod på.

Mens Danske Banks ledelse havde fastholdt, at den estiske afdeling var »en meget lille del« af hele Danske Banks forretning, kunne Berlingske vise, at det var en ren pengemaskine.

Store konsekvenser

I april 2018 fratrådte Lars Mørch, der havde været chef for Business Banking og den baltiske forretning siden 2012. Bestyrelsesformand Ole Andersen koblede selv Lars Mørchs fratræden direkte sammen med hvidvaskskandalen.

I maj 2018 rettede Finanstilsynet en historisk hård kritk af Danske Bank i hvidvask-sagen. Men til trods for den hårde kritik fik Danske Bank ikke nogen bøder af Finanstilsynet.

Samme dag som Finanstilsynet offentliggjorde kritikken af Danske Bank i hvidvask-sagen, meddelte Henrik Ramlau-Hansen, at han trak sig fra posten som formand for Finanstilsynet.

Senest til september 2018 er Danske Bank færdige med sin egen interne undersøgelse af skandalen. Den undersøgelse har fået kritik for ikke at være uafhængig.

Nordkorea-sag

I juni 2018 kunne Berlingske i samarbejde med DR 21Søndag løfte sløret for endnu en opsigtsvækkende sag med tråde til Danske Bank: Allerede i 2009 var storbankens skandaleramte estiske filial viklet ind i en mistænkelig kriminalsag – dengang om illegal våbenhandel fra Nordkorea.

De nye afsløringer fik den nyudnævnte erhvervs- og vækstminister Rasmus Jarlov (K) til markant at kritisere Danske Bank håndtering af sagen.

Omfanget svulmer

Omfanget af mistænkelige pengestrømme gennem Danske Banks skandaleramte filial i Estland er langt større, end det hidtil har været fremme. Det kunne Berlingske afsløre i juli 2017 på baggrund af et nyt læk af bankdata. Det samlede beløb kan nu opgøres til 53 mia. kr. – dobbelt så meget som hidtil anslået, og Danske Banks hvidvasksag er nu en af de største kendte sager i Europa.

Få overblikket over Danske Banks beskidte kunder i Estland her.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.