Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Når kælderen står under vand

Rundt om i hele Danmark risikerer kældre at stå under vand på grund af skybrud. Men hvad kan du gøre?

Et voldsomt skybrud ramte Hobro onsdag eftermiddag, en af siderne på et regnvandsbassin bristede og førte til at store mængder vand skyllede ind over den gamle bydel. Scanpix/Bo Amstrup
Et voldsomt skybrud ramte Hobro onsdag eftermiddag, en af siderne på et regnvandsbassin bristede og førte til at store mængder vand skyllede ind over den gamle bydel. Scanpix/Bo Amstrup

København. Når skaden er sket, og kælderen står under vand, så gælder det hurtigst muligt om at få overblik over skadernes omfang, om at få ryddet op og få kontakt til sit forsikringsselskab.

Se forsikringsselskabernes gode råd her:

* Tag billeder eller video af skaderne til brug for din anmeldelse til forsikringsselskabet. Smid ikke noget ud, før du har talt med forsikringsselskabet.

* Vær opmærksom på, om det er kloakvand, der er kommet ind. Kloakvand kan være særdeles sundhedsskadeligt. Beskyt dig med handsker, vandtæt tøj og fodtøj.

* Flyt ting, der står i vand eller har fået vandskader, til et tørt sted.

* Få vandet væk og sæt udtørring i gang. Det er ekstremt vigtigt at få tørret ud for at undgå følgeskader som for eksempel skimmelsvamp. Køb eller lej eventuelt en affugter. Du kan også varme de vandskadede rum op og lufte ud.

* Er skaderne omfattende så kan man eventuel tage fat i et skadeservicefirma, håndværker eller lignende, der kan hjælpe med oprydningen. Gem kvitteringer for udgifterne til forsikringsselskabet.

* Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til at få pumpet vand væk, at redde dit indbo og til affugternes elforbrug.

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, hvis din forsikring skal dække skader efter skybrud:

* Forsikringen dækker, når der er tale om voldsomt skybrud.

* Det betyder, at nedbøren er så kraftig, at "utilstoppede, normalt konstruerede og vel vedligeholdte afløbssystemer" ikke kan klare afledningen af vandet. Det betyder mere end 40 millimeter regn på 24 timer eller mere end 15 millimeter på en halv time.

* Nogle forsikringsselskaber dækker også, hvis der er faldet mellem 30 og 40 millimeter på et døgn.

* Er der faldet mindre end 30 millimeter på et døgn eller 15 millimeter på en halv time dækker forsikringen normalt ikke.

* Du kan tjekke, om der har været skybrud på din adresse på Forsikringsvejret.dk

Kilde: Forsikring og Pension

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.