Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overblik: Her lukker politiet i dag 11 rockerborge

Flere politikredse har netop lukket 11 tilholdssteder. Det er banderne Bandidos og Satudarah, der bliver ramt på hele Sjælland. Især Bandidos mærker aktionen.

(ARKIV) Bandidos rockere udenfor retten i København d. 12. juli 2012. Politiet har fredag besluttet at lukke 11 tilholdssteder for to forskellige rockerbander rundt om på Sjælland og Lolland-Falster. Det skriver Ritzau den 3. november 2017.. (Foto: Bjarke Bo Olsen/Scanpix 2017)
(ARKIV) Bandidos rockere udenfor retten i København d. 12. juli 2012. Politiet har fredag besluttet at lukke 11 tilholdssteder for to forskellige rockerbander rundt om på Sjælland og Lolland-Falster. Det skriver Ritzau den 3. november 2017.. (Foto: Bjarke Bo Olsen/Scanpix 2017)

I en storstilet aktion fredag eftermiddag har flere politikredse netop slået til mod banderne fra Satudarah og Bandidos. De to grupperinger ligger for tiden i konflikt, og det er årsagen til, at politet har lukket 11 tilholdssteder på hele Sjælland.

Politiet kan lukke tilholdsstederne i op til to uger som følge af  »Lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme«. Det sker som regel efter en vurdering, hvor det fra politiets side er blevet bekræftet  at adresserne er genstand for kriminalitet og utryghed for de omkringboende borgere.

Konflikten eskalerede til et boksestævne i Herlev den 27. oktober, hvor de to grupperinger endte i et større slagsmål. Der har desuden været episoder med skydevåben, stik- og slagvåben, skriver politiet i en pressemeddelelse, og det er bl.a. medvirkende til dagens aktion.

Her kan du se en liste over samtlige lukkede tilholdssteder:

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi:

  • Vestergade 36, 4930 Maribo (Satudarah klubhus)
  • Ringstedgade 229A, 4700 Næstved (Bandidos klubhus)

Midt- og Vestsjællands Politi:

  • Østerstræde 4, 4300 Holbæk (Bandidos)
  • Egøjevej 114, 4600 Køge (Bandidos)

Københavns Vestegns Politi:

  • Kirkegade 8, 2650 Hvidovre (Bandidos)
  • Egegårdsvej 56, 2610 Rødovre (Bandidos)
  • Brøndbytoften 11, 1., 2605 Brøndby (Bandidos)

Nordsjællands Politi:

  • Stubbedamsvej 17B, 3000 Helsingør (Bandidos)
  • Industrivænget 27, 3400 Hillerød (Bandidos)
  • Industrivænget 12, 3300 Frederiksværk (Bandidos)
  • Ringbakken 10, Ganløse, 3660 Stenløse (Satudarah)

Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi har desuden forlænget visitationszonerne i Nykøbing Falster, Sakskøbing og Maribo frem til den 17. november, skriver de i en pressemeddelelse. Sydsjællands og Lolland-Falsters politi indførte zonen i Maribo den 15. september. Det var bl.a. på baggrund af konflikten mellem Satudarah og Mongols MC. Senere blev visitationszonerne indført i Sakskøbing og Nykøbing Falster.

For en måned  udstak Lolland Kommune et opholdsforbud mod at komme varende tre måneder i Satudarahs klubhus, hvis man var bandemedlem. Og nu har politiet altså igen lukket stedet helt i to uger.

Satudarah ligger som skrevet også i konflikt med grupperingen Mongols MC. Det kan du læse om her.

Politiinspektør hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi siger i en pressemeddelelse:

»Vi har for nylig haft et drabsforsøg i form af forsætlig påkørsel i Sakskøbing den 25. oktober, et skud mod et hus i Nørre-Alslev den 31. oktober, og senest har vi i nat anholdt og sigtet to medlemmer af Mongols med skarpladt våben. Så der er ingen tvivl om, at konflikterne i bandemiljøet er eskaleret i den seneste tid. Det er vores opfattelse, at det lokalt i politikredsen drejer sig om to forskellige konflikter med Satudarah og Bandidos på den ene side og Satudarah og Mongols på den anden«.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, har Mongols MC ikke et officielt tilholdssted på Lolland-Falster. Flere kilder har dog til Berlingske peget på, at de holder til i Vestergade i Sakskøbing. Efter påkørslen den 25. oktober i Sakskøbing, drog flere Mongols MC-medlemmer fra Storkøbenhavn til Maribo, hvor Satudarah holder til. Mongols MC-medlemmerne blev dog anholdt i udkanten af byen.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.