Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Her er sagen om brandangrebet i Ry

En af fire unge mænd, der blev dømt i den såkaldte Ry-sag, ankede dommen. Nu skal landsretten tage stilling.

Viborg. Fire unge mænd blev 4. maj dømt ved byretten i sagen om brandangreb mod en jævnaldrende skolekammerat i den midtjyske by Ry.

En af de dømte ankede dommen, og nu skal Vestre Landsret tage stilling i sagen.

Læs om forløbet her.

* 6. februar blev en 16-årig dreng angrebet med en flaske brændende benzin ved idrætshallerne i Ry.

* Han blev forbrændt på 20 procent af kroppen, primært på ben og lår, men også højre hånd og i ansigtet.

* Fire drenge i alderen 15-16 år blev anholdt samme aften og sigtet i sagen.

* Dagen efter blev de fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet på lukkede ungdomsinstitutioner.

* De blev oprindeligt sigtet for drabsforsøg, men da sagen kom for retten, kom tiltalen til at dreje sig om grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.

* 4. maj blev de af byretten fundet skyldige i grov vold.

* De to drenge, der af retten anses for hovedmændene bag angrebet, blev idømt fængsel i et år og seks måneder, heraf seks måneder ubetinget.

* De to andre drenge blev idømt fængsel i et år, heraf fire måneder ubetinget.

* Både ofret og de fire dømte unge mænd var på gerningstidspunktet elever på 9. årgang på Mølleskolen i Ry.

* Skanderborg Kommune har i en undersøgelse af forløbet konkluderet, at der var et relativt højt konfliktniveau på dette klassetrin på Mølleskolen.

* Men kommunen mener ikke, at hverken den eller skolen kunne have handlet anderledes for at forhindre angrebet, der fandt sted efter skoletid.

* Folketingets Ombudsmand meddelte i april, at man går ind i sagen for at se, om skolen og kommunen har handlet korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen i forhold til de involverede drenge.

* Ombudsmanden oplyser til Ritzau, at man endnu ikke er klar med en vurdering af sagen.

Kilder: Ritzau, Retten i Horsens.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.