Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Her er Kundbysagen

En ung pige fra Kundby på Sjælland var kun 15 år, da hun planlagde at angribe to skoler.

ARKIVFOTO: En ung pige fra Kundby på Sjælland var kun 15 år, da hun planlagde at angribe to skoler.
ARKIVFOTO: En ung pige fra Kundby på Sjælland var kun 15 år, da hun planlagde at angribe to skoler.

I den såkaldte Kundbysag er en i dag 17-årig kendt skyldig i forsøg på terror for at ville angribe to skoler med hjemmelavede bomber.

Få et overblik over sagen her:

2016:

13. januar:

Midt- og Vestsjællands Politi finder under en større politiaktion kemikalier på en adresse på Trønningevej i Kundby i Vestsjælland. Bomberyddere arbejder det meste af dagen på adressen.

En 15-årig pige, der er konverteret til islam, bliver anholdt klokken 12.22.

14. januar:

Pigen bliver fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Holbæk, hvor hun bliver varetægtsfængslet. Det sker for dobbeltlukkede døre, så offentligheden får ikke at vide, hvad pigen er sigtet for.

Det kommer senere frem, at sigtelsen drejer sig om besiddelse af sprængstoffer og for at planlægge angreb mod to skoler.

15. januar:

En 24-årig mand fremstilles i grundlovshør, der - ligesom pigens - foregår for dobbeltlukkede døre. Han bliver varetægtsfængslet.

Manden har tidligere været i Syrien og har her lært at håndtere våben. Han meldte sig selv til politiet.

8. marts:

Både den 16-årige pige og den 24-årige mand bliver ved Retten i Holbæk sigtet for at planlægge angreb mod Sydskolen i Fårevejle og Carolineskolen i København.

21. april:

Det kommer frem, at en amerikansk kaptajn stationeret på en base i Irak har fået en medalje af det danske forsvar. Ifølge USA var hans tip årsag til, at et angreb mod en skole i Danmark blev forpurret.

2017:

10. februar:

Politiet vælger at frafalde sigtelsen mod den nu 25-årige mand. Han løslades efter at have siddet fængslet i knap et år. Samtidig bliver der rejst tiltale mod pigen, der fortsat sidder varetægtsfængslet.

17. februar:

Anklageskriftet mod pigen om forsøg på terror bliver frigivet. Her hævdes det, at pigen ventede på at få ordre til at udføre angrebet på den ene skole.

Desuden anklages hun for vold af særlig farlig karakter. Under opholdet på en institution skal hun efter et halvt års varetægtsfængsling have stukket en pædagog i maven med et stikvåben. Det var fremstillet af knust spejlglas.

23. marts:

Anklagemyndigheden oplyser, at pigen kræves idømt forvaring på ubestemt tid. Det sker, efter at sagen har været forelagt Retslægerådet.

Efter straffeloven kan en person idømmes forvaring på ubestemt tid, hvis vedkommende bliver fundet skyldig i meget alvorlig kriminalitet og vurderes at være farlig for sine omgivelser. Samtidig skal retten vurdere, at forvaring vil være en mere passende foranstaltning end almindelig fængselsstraf.

19. april:

Retssagen mod den tiltalte pige begynder.

5. maj:

Retten skulle efter planen have afsagt kendelse om skyldsspørgsmålet. I stedet begærer anklagemyndigheden bevisførelsens genoptaget.

I pigens celle er der blandt andet fundet et brev fra en terrordømt mand, som anklagemyndigheden ønsker fremlagt for retten. Retten efterkommer begæringen og udsætter skyldskendelsen til 16. maj.

Kilde: Ritzau.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.