Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Her er knasterne i forhandlingerne

Lærernes arbejdstid, betalt frokostpause og løngab for offentligt ansatte gør kommende forhandlinger svære.

Onsdag har innovationsminister Sophie Løhde (V), som er topforhandler for arbejdsgiverne i staten, svaret igen med omfattende lockoutvarsel for 120.000 statsansatte.  (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2018)
Onsdag har innovationsminister Sophie Løhde (V), som er topforhandler for arbejdsgiverne i staten, svaret igen med omfattende lockoutvarsel for 120.000 statsansatte.  (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2018)

Der skal forhandles nye aftaler på plads for 745.000 offentligt ansatte, hvis nuværende overenskomster udløber 1. april.

Men forhandlinger er brudt sammen for de ansatte i stat, kommuner og regioner. De ansattes fagforeninger har varslet konflikt fra 4. april.

Onsdag har innovationsminister Sophie Løhde (V), som er topforhandler for arbejdsgiverne i staten, svaret igen med omfattende lockoutvarsel for 120.000 statsansatte.

Kommuner og regioner kan også ende med at varsle lockout - begge holder møder senere onsdag.

Især tre temaer gør det svært for forhandlerne at nå hinanden. Læs om knasterne her:

Løn:

* De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.

* Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.

* En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigning. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger.

* Innovationsminister Sophie Løhde (V) er ny topforhandler for arbejdsgiverne i staten og indledte forhandlingerne med at slå fast, at de offentligt ansatte allerede havde fået for store lønstigninger.

* Det førte til en kampagne på de sociale medier, hvor blandt andet sygeplejersker lagde deres lønsedler frem.

Frokostpause:

* Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.

* Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er og skal være en del af overenskomsten.

* Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været et personalegode på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause.

Lærernes arbejdstid:

* Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013.

* Men forud for de aktuelle forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.

* De ville ikke forhandle med arbejdsgiverne på deres områder, før der var udsigt til, at lærerne får en arbejdstidsaftale på plads.

* Der er ikke præsenteret nogen arbejdstidsaftale endnu, men parterne genoptog forhandlingerne 22. januar. Efterfølgende brød forhandlingerne sammen, og parterne skal forsøge at nå hinanden i Forligsinstitutionen.

Kilder: Faos/Københavns Universitet og Ritzau.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.