Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Otte enslydende trusselsbreve blev sendt til danske domhuse

Retsbygninger i Holbæk, Odense, Hjørring, Aalborg, Aarhus og på Frederiksberg fik trusler sendt med post.

Retten på Frederiksberg er et af de domhuse, der torsdag modtog et trusselbrev.
Retten på Frederiksberg er et af de domhuse, der torsdag modtog et trusselbrev.

Seks domhuse rundt om i landet modtog torsdag trusler. I alt otte enslydende breve blev modtaget de seks steder.

Det oplyser vicepolitiinspektør Jens Langdal, Fyns Politi, der samler trådene fra den efterforskning, der nu foregår i de seks politikredse, hvor de truede domhuse ligger.

Det drejer sig om retsbygningerne i Holbæk, Odense, Aarhus, Hjørring og Aalborg og på Frederiksberg.

Efter modtagelsen af et brev i Retten i Holbæk blev retsmøderne torsdag formiddag afbrudt, og retsbygningen kortvarigt evakueret, mens den blev undersøgt.

Andre steder, for eksempel i Retten på Frederiksberg, lød vurderingen, at retten ikke skulle evakueres.

Der er ikke fundet sprængstof eller andet mistænkeligt i domhusene.

De otte breve har samme ordlyd. Der er ikke tale om e-mails. Alle er sendt som fysiske breve, hvor en person har taget et stykke papir, puttet det i en konvolut og sat et frimærke på.

»Det faktum, at brevene har samme ordlyd, gør, at vores teori er, at de er sendt af samme person eller samme personkreds,« siger Jens Langdal.

Der er på nuværende tidspunkt ikke anholdt en mulig gerningsmand.

Brevene er undersøgt af politiets teknikere, og der ventes nu på svar på undersøgelserne.

Politiet oplyste torsdag, at alle domhusene modtog truslerne torsdag morgen med posten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.