Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Orkidéer vender hjem til Thailand efter 57 år i København

En samling af thailandske orkidéer, som siden 1959 har boet i Botanisk Have, vender nu hjem til Thailand.

København. En samling sjældne, thailandske orkidéer, som først blev etableret i den danske ambassades have i Bangkok og siden flyttet til Botanisk Have i København omkring 1959, vender nu hjem til oprindelseslandet.

Det fortæller Henrik Æ. Pedersen, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, som Botanisk Have i dag hører under.

- Ødelæggelse af de naturlige voksesteder har sammen med illegal kommerciel indsamling ført til, at mange thailandske orkidéer er blevet sjældne, og at nogle endda er på nippet til at forsvinde. Derfor sætter thailænderne stor pris på de orkidéer, vi donerer til dem, siger han.

Det var diplomaten og botanikeren Gunnar Seidenfaden, som var ambassadør i Thailand fra 1955 til 1959, der kastede sig over studiet af landets flere end 1000 vilde orkidéarter.

Han fik på kort tid opbygget verdens største videnskabelige samling fra Thailand, og arterne blev studeret og beskrevet, efterhånden som de kom i blomst.

Hans arbejde er blevet videreført, så der i dag foregår et intensivt forskningssamarbejde omkring Thailands orkidéer.

- Vi opformerer så mange arter som muligt i tilstrækkelig målestok til, at småplanter kan returneres til oprindelseslandet. Den første sending med kulturer af syv sjældne arter er netop nu på vej til Queen Sirikit Botanic Garden i Chiang Mai, siger Henrik Æ. Pedersen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.