Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Organisationer vil stoppe unges rekorddruk med højere aldersgrænse

Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år, lyder det fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse og WHO.

Kræftens bekæmpelse vil sætte aldersgrænsen for køb af al slags alkohol op til 18 år. Lige nu kan øl og vin købes af 16-årige, mens stærkere spritirus kun kan købes af 18-årige.
Kræftens bekæmpelse vil sætte aldersgrænsen for køb af al slags alkohol op til 18 år. Lige nu kan øl og vin købes af 16-årige, mens stærkere spritirus kun kan købes af 18-årige.

Danmark er et af de lande i Europa, der er dårligst til at begrænse adgang til alkohol, viser undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Samtidig har danske unge europarekord i druk.

Det skal der gøres noget ved, mener en række organisationer. De foreslår i en fælles appel til politikerne at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol i butikker fra 16 til 18 år.

Organisationerne bag er blandt andet WHO, Kræftens Bekæmpelse og Vidensråd for Forebyggelse.

- En højere aldersgrænse for køb af alkohol vil få unge til at drikke mindre. Det er der god dokumentation for, siger professor og formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, i en pressemeddelelse.

Danmark klarer sig som det tredje dårligste land i Europa i en undersøgelse af WHO, når det kommer til at begrænse adgangen til alkohol.

Scoren beregnes ud fra, om landene har iværksat tiltag for at begrænse adgangen til alkohol, og hvilken effekt tiltagene har haft.

Desuden viser tal ifølge Kræftens Bekæmpelse, at de danske unge har europarekord i druk, da cirka hver tredje ung mellem 15 og 16 år har været fuld inden for den seneste måned.

Det store indtag af alkohol har mange skadelige virkninger for de unge, påpeger Mette Lolk Hanak, der er forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

- En 18 års aldersgrænse er en rigtig god idé. Hvis unge drikker tidligt, er der her og nu nogle større risici for, at de kommer til skade eller op at slås.

- Vi ved også, set på den længere bane, at jo mere man drikker som ung, jo større er risikoen for, at man tager det med ind i voksenlivet og blandt andet kan få kræftsygdomme, siger forebyggelseschefen til Ritzau.

Aldersgrænsen for køb af alkohol er hverken Venstre eller Socialdemokraterne dog interesserede i at ændre på. Det skriver DR.

- Politisk ønsker vi ikke at lave strammere regulering og forbud, end nødvendigt er. Vi kan godt lide, at man er et frit menneske, der træffer nogle beslutninger, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) til DR.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.