Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Organisationer: Regeringen har svigtet handlede kvinder

Selvom regeringen lovede at styrke indsatsen over for handel med kvinder ved regeringsgrundlaget, er der ikke sket så meget på området, mener organisationer.

Regeringen har begået et løftebrud, mener organisationer, der beskylder regeringen for at svigte handlede kvinder.

Kritikken kommer fra organisationer, der til dagligt kæmper mod menneskehandel, skriver dr.dk fredag.

Anne Brandt, formand for Hope Now, der arbejder for at bekæmpe menneskehandel, er overbevist om, at regeringens indsats på området ikke har været med til at beskytte de handlede kvinder.

»Det er ikke vores oplevelse, at regeringen har sat kraftigt ind over for kvindehandel. Der er stadigvæk mulighed for at handle med mennesker i Danmark, og tjene rigtig, rigtig mange penge som bagmand. Og samtidig er der lille risiko som bagmand for at blive fanget,« siger hun til dr.dk.

Formanden fortæller da også, at regeringens største svigt er, at den ikke afsætter de nødvendige ressourcer til efterforskning, så de kan få dømt nogle bagmænd.

Hos Reden international er konstitueret leder Malene Muusholm heller ikke imponeret over regeringens indsats for at stoppe kvindehandel.

»Selvfølgelig er der en indsats, men den er hverken kraftig eller blevet bedre siden 2011,« påpeger Malene Muusholm.

Tal fra Center mod Menneskehandel viser ifølge dr.dk, at der er i 2014 er blevet registreret 71 personer, der har været udsat for menneskehandel.

Berlingske Nyhedsbureau har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra regeringen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.