Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Organisation vil give dig muligheden for at give din nyre til en fremmed

Patientorganisationer og eksperter presser på for at gå nye veje indenfor organdonation med anonym nyredonation og mulighed for også at bruge organer fra hjertedøde.

Patientorganisationer og eksperter presser på for at gå nye veje indenfor organdonation med anonym nyredonation og mulighed for også at bruge organer fra hjertedøde. 
Patientorganisationer og eksperter presser på for at gå nye veje indenfor organdonation med anonym nyredonation og mulighed for også at bruge organer fra hjertedøde. 

Der bør indføres anonym nyre-donation i Danmark.

Det skal ikke længere alene være familiemedlemmer og nære venner til kritisk syge nyrepatienter, der i levende live skal kunne vælge at skænke deres ene nyre for at redde den pågældendes liv. Også vildtfremmede skal have mulighed for at henvende sig til hospitalerne og tilbyde deres hjælp.

Samtidig bør det overvejes, om man – som et supplement til det nuværende hjernedødskriterium - også skal begynde at transplantere organer fra bestemte grupper af hjertedøde donorer, hvilket potentielt kunne fordoble antallet af brugbare organer fra afdøde donorer.

Det kan ifølge patientorganisationer og eksperter i organdonation blive nogle af de nye veje, vi fremover kommer til at gå herhjemme i bestræbelserne på at hjælpe stadig flere kritisk syge danskere med transplantationer, hvor de får indopereret et hjerte, en nyre eller andre livsvigtige organer fra en afdød eller levende donor.

For nok er der stadigt flere, der reddes med organer fra såvel afdøde som levende donorer. Men der er stadig en del, der dør, mens de står på venteliste til et nyt organ. Det får nu Nyreforeningen til at presse på for at give mulighed for anonym nyredonation.

»Hvis der er mennesker, der af et godt hjerte gerne vil donere en nyre, skal de have lov til det. Svenskerne er begyndt på anonym donation, og det vil være væsentligt nemmere, end hvis én skal ud og spørge familie og venner, om de kan få en nyre ad den vej,« siger formand Jan Rishave.

Regeringen er også parat til at afsøge muligheden. I en ny status over udviklingen på området fremhæves det, at Etisk Råd er blevet bedt om at se nærmere på de etiske problemstillinger, der knytter sig til at tillade anonym nyredonation, hvilket vil være et brud med den nuværende praksis.
Hvor mange der vil være parat til at gennemgå det ret store indgreb, er uvist, men vurderingen er, at tallet næppe bliver meget stort.

»Men lidt vil også have ret, og enhver nyre er en god nyre, fordi den løfter livskvaliteten for den, der får den. En mulighed er også at bringe det ind i det skandinaviske transplantations-samarbejde, så det også bliver lettere at opretholde anonymiteten,« siger Jan Rishave.

En mulighed for at øge antallet af donor-organer kan også være at introducere et hjertedødskriterium for en afgrænset gruppe af patienter, der dør af hjertestop som følge af skader i hjernen, og hvor hjerte, lunger, lever og nyre således er uskadte.

Hidtil har man afvist at gå den vej, fordi organerne - i modsætning til ved hjernedød - er uden ilttilførsel og nedkøling i en længere periode, efter at dødens indtræden er konstateret, hvilket har beskadiget dem og har haft gjort dem uegnede til donation.

Men den teknologiske udvikling de seneste år har betydet, at der i dag er kommet mulighed for at »vaske« og rense organer fra nyligt afdøde personer, så de bliver tilstrækkeligt friske og raske til at kunne bruges til donation.

Den mulighed har været der gennem flere år med lunger, men begynder nu også formentlig at kunne anvendes med hjerter, og i Norge er der netop sat gang i et pilotprojekt med donation og transplantation af organer fra hjertedøde.

»Vi skal arbejde hårdt på at få udnyttet det potentiale, der stadig er i forhold til hjernedødskriteriet. Men det skal ikke udelukke, at vi også interesser os for de fremskridt, man gør sig i landene omkring os på området for hjertedød. Det kan godt blive et værdifuldt supplement,« siger centerleder Helle Haubro Andersen fra Dansk Center for Organdonation.

I dag er der i Danmark mellem 150 og 200 tilfælde om året, hvor hjernen dør først - og hvor der dermed åbnes mulighed for at overveje donation. Hvis man også introducerede et hjertedødskriterium, kunne potentialet hér meget vel være af samme omfang, vurderer Helle Houbro.

I regeringen er man også parat til at overveje at gå nye veje i bestræbelserne på at få flere donorer. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fremhæver, at flere tilmelder sig Donorregistret, og at vi er blevet bedre herhjemme til at bruge organer fra afdøde.

Senest er Etisk Råd blevet bedt om at overveje regler om formodet samtykke, som vil indebære, at alle borgere over 18 år automatisk er tilmeldt Donorregistret som potentielle donorer, med mindre man aktivt framelder sig.

Ifølge ministeren sker det netop »for at undgå at der hvert år dør patienter, mens de venter på at få et nyt organ«.

»Så vi ser både på oplysning og en række andre elementer som en del af vores handlingsplan for organdonation,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.