Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ordblindeforening: Kvikke elever kan også være ordblinde

Skoleelever, der klarer sig godt i undervisningen og socialt, kan sagtens samtidig være ordblinde. Derfor vil Ordblindeforeningen have alle børn testet tidligt for ordblindhed ved den mindste mistanke.

En national test skal opdage ordblindhed tidligere hos elever i folkeskolen. Men testen er frivillig at benytte, og det bekymrer i Ordblindeforeningen.
En national test skal opdage ordblindhed tidligere hos elever i folkeskolen. Men testen er frivillig at benytte, og det bekymrer i Ordblindeforeningen.

Rundt om på landets folkeskoler sidder kvikke elever, der brillerer i det mundtlige, men måske halter bagud, når der skal skrive og læses.

Det kan være et tegn på ordblindhed, men ofte bliver de stærke elever overset, når der testes for ordblindhed. Det fortæller Erik Kildegaard Rasmussen, formand for Ordblindeforeningen, efter en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut ifølge DR har vist, at flere studerende først opdager deres ordblindhed på en videregående uddannelse.

»Mange forblinder sig ved at tænke, at »du er jo en kvik og fornuftig ung mand eller pige, og du kan så mange ting og skal nok klare dig alligevel«. Det er derfor, der er røget så mange igennem. Men når de kommer til de højere uddannelser, klarer de sig så ikke alligevel,« siger Erik Kildegaard Rasmussen til Berlingske Nyhedsbureau.

I undersøgelsen er 207 ordblinde studerende blevet spurgt til, hvornår de opdagede, at de var ordblinde. Her svarer 46 procent, at det først gik op for dem, efter de startede på en videregående uddannelse.

Det er Hovedstadens Ordblindeskole, der har fået undersøgelsen lavet, og her mener man, at skoler obligatorisk bør teste samtlige elever for ordblindhed, så man opfanger alle.

Ordblindeforeningen ser også gerne, at man sætter tidligere ind for at opfange børn med ordblindhed, men måske ikke helt så omfattende:

»Der er ingen grund til at teste dygtige skrivere. Vi mener, man skal tage dem, der har indikatorer, som tyder på ordblindhed. For eksempel dem, der ligger meget højt i mundtligt og meget lavt i skriftligt,« foreslår Erik Kildegaard Rasmussen og understreger, at alle elever skal testes ved den mindste mistanke.

Ordblindeforeningen får ugentligt tre til fire henvendelser fra voksne, der netop har fundet ud af, at de er ordblinde, og ikke ved, hvad de skal gøre. Men formanden anslår, at antallet er langt højere, fordi mange i stedet henvender sig til uddannelsesinstitutionerne.

Ofte får ordblinde mindreværdskomplekser og lavt selvværd i den periode, hvor de ikke har vidst, hvorfor de har haltet bagefter. Derfor bliver mange rigtig glade for at få en diagnose:

»De har jo troet, de bare havde svært ved indlæring eller var dumme for at sige det lige ud. Så at få at vide, at man er ordblind, og at der kan gøres noget ved det, er en stor lettelse for mange,« fortæller Erik Kildegaard Rasmussen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.