Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Opsang til gymnasielærerne i ny analyse: I gør jeres elever usikre

Lærerne i gymnasiet er ikke gode til at kommunikere, hvornår de bedømmer eleverne i forhold til karakterer, og hvad karaktererne overhovedet betyder. Det resulterer i usikre elever, konkluderer ny analyse.

Det er lige før, at Mikkel Hansen springer ud som student fra Odense Katedralskole, og når han ser tilbage, har han været frustreret over en uigennemskuelige karaktergivning: »Det bliver ofte en slags gentagelse, hvor jeg og de andre elever prøver at sige det samme, fordi vi kan se på læreren, at det er rigtigt.« Foto: Sophia Juliane Lydolph
Det er lige før, at Mikkel Hansen springer ud som student fra Odense Katedralskole, og når han ser tilbage, har han været frustreret over en uigennemskuelige karaktergivning: »Det bliver ofte en slags gentagelse, hvor jeg og de andre elever prøver at sige det samme, fordi vi kan se på læreren, at det er rigtigt.« Foto: Sophia Juliane Lydolph

Er det prøveresultatet eller antallet af gange, man rækker hånden op i timen, der er afgørende for gymnasiekaraktererne? Og hvad betyder karakteren egentligt?

Gymnasieeleverne aner det ikke, for lærerne er ikke gode nok til at forklare dem, hvornår de bliver vurderet, og hvad karakteren er udtryk for. Det viser en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har talt med elever, lærere og rektorer fra landets gymnasier.

Derfor giver nogle elever enten helt op i undervisningen eller udvikler uheldige strategier, hvor de kun viser, hvad de ved – i stedet for at lære det, de ikke ved, påpeger Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelserne hos EVA.

»Lærerne skal være bedre til at kommunikere, hvad de bedømmer eleverne ud fra. Eleverne er ret usikre på, hvad der ligger til grund for karakteren, og hvad de skal gøre for at rykke sig rent fagligt,« siger hun.

Camilla Hutters pointerer, at analysen ikke har kigget på karakterer i forbindelse med eksaminer. Og fordi eleverne ikke ved, hvornår de bliver bedømt, kan nogle elever opleve, at de er under konstant bedømmelse:

»De bliver fokuserede på kun at deltage i timen, når de kender svaret, i stedet for at lære de ting, de har svært ved,« siger hun.

Den strategi kan Mikkel Hansen fra Odense Katedralskole genkende. Han er usikker på, hvornår han kan spørge, og hvornår det er vigtigt at præstere.

»Ofte stiller jeg ikke spørgsmål, når der er noget, jeg er i tvivl om, for man vil gerne give det bedste indtryk af sig selv i undervisningen,« siger Mikkel Hansen:

»Når jeg føler, at jeg har styr på emnet, deltager jeg meget. Andre gange kobler jeg helt fra, fordi jeg er i tvivl om stoffet, og så ender det med, at jeg slet ikke følger med.«

»Det er bare de her tal, man får«

Det er en generel tendens blandt gymnasieeleverne, lyder det fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. DGS-formand Veronica Schultz påpeger, at lærerne ikke forklarer eleverne, hvad karaktergivningen har fokus på.

»Det er bare de her tal, man får, og sjældent følger der en kommentar med. Det gør det umuligt at forstå, hvad der ligger til grund for karakteren,« siger hun.

Ifølge Mikkel Hansen fra Odense Katedralskole er det grunden til, at undervisningen ofte resulterer i »papegøjesnak«.

»Det bliver ofte en slags gentagelse, hvor jeg og de andre elever prøver at sige det samme, fordi vi kan se på læreren, at det er rigtigt,« siger Mikkel Hansen.

Camilla Hutters fra EVA mener, at årsagen til elevernes usikkerhed ligger i, at lærerne har mange abstrakte mål, de skal bedømme eleverne ud fra. Samtidig sparrer lærerne heller ikke tilstrækkeligt med kollegaer og rektor om, hvordan eleverne skal vurderes. Det er problematisk, fordi der så mangler fælles retningslinjer, påpeger hun.

»Lærerne står meget alene med det, og hvis for eksempel historielæreren bedømmer anderledes end de andre lærere, kan det skabe usikkerhed blandt eleverne,« siger Camilla Hutters.

Fra gymnasielærernes side afviser man »bestemt ikke kritikken«, men problemet bunder også i, at eleverne har så meget fokus på karaktergivning, at de ikke hører den feedback, de får. Det mener formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen: »Den nye gymnasie­reform peger netop på, at der er et problem med et ekstremt karakterfokus. Derfor er der i reformen lagt op til forsøg med karakterfrie fag i de år, hvor fagene ikke afsluttes,« siger Annette Nordstrøm Hansen og nævner netop feedback-samtaler med eleverne som en mulighed for at sætte ord på karaktererne.

Hun peger dog i den forbindelse på et centralt problem; Der er ikke fulgt penge med reformen, og det kræver tid og efteruddannelse, hvis lærerne skal skifte fokus.

Minister: Det handler ikke om flere midler

Den bekymring deler undervisnings­minister Ellen Trane Nørby (V) dog ikke.

I en skriftlig kommentar til Berlingske hæfter hun sig ved, at der er afsat 400 millioner kroner til efteruddannelse af lærerne.

»Det væsentlige i feedback er, at lærerne bliver gode til at være løbende i dialog med eleverne og tænker feedback ind i den tid, de bruger sammen med eleverne både i den daglige undervisning og i forbindelse med elevernes skriftlige arbejde. Det er man allerede langt med på nogle skoler, og ministeriet kommer også til at understøtte udviklingen af feedback, når reformen træder i kraft. Det handler ikke om flere midler, men om hvordan lærerne griber arbejdet an,« skriver Ellen Trane Nørby.

Det er gymnasielærerformand Annette Nordstrøm Hansen dog ikke enig i, og de 400 mio. kr. giver hun ikke meget for.:

»Pengene er hentet ved at spare andre steder i gymnasiet, og så er de fordelt over otte år. Det er fint, hvis vi kan blive efteruddannet i feedback, men hvis der ikke er timer til at forberede selve samtalerne, nytter det jo ikke noget. Man kan ikke fodre hunden med sin egen hale, og der er ikke fulgt penge med de gode intentioner i reformen,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.