Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Opråb fra erhvervsskoler: Indfør 4 som adgangskrav til gymnasiet

De røde partier vil ikke gøre forskel på erhvervsskolerne og gymnasierne og står derfor fast på et adgangskrav på 02 i de igangværende gymnasieforhandlinger. Men erhvervsskolerne selv ser intet problem i et højere adgangskrav på gymnasiet og foreslår et 4-tal.

Eleverne i 9. klasse på Øster Farimagsgades Skole i København havde mere fokus på tant og fjas og vandpjaskeri end på karakterer, da de fredag havde sidste skoledag. Sideløbende fortsætter forhandlingerne mellem gymnasier, erhvervsskoler og politikere om adgangskrav. Foto: Ida Marie Odgaard
Eleverne i 9. klasse på Øster Farimagsgades Skole i København havde mere fokus på tant og fjas og vandpjaskeri end på karakterer, da de fredag havde sidste skoledag. Sideløbende fortsætter forhandlingerne mellem gymnasier, erhvervsskoler og politikere om adgangskrav. Foto: Ida Marie Odgaard

Kan man tillade sig at stille højere boglige krav til de elever, der gerne vil i gymnasiet, end man gør til dem, der vil have en faglig uddannelse som tømrer eller mekaniker på en erhvervsskole?

Ja, det kan man godt, lyder det klare og utvetydige svar fra erhvervsskolerne selv.

»Vi kan godt leve med, at der stilles forskellige adgangskrav. Gymnasiet er en ren boglig uddannelse, og de høje boglige krav bør afspejles i højere adgangskrav,« er meldingen fra Lars Kunov, der er direktør i Danske Erhvervsskoler.

Derfor anbefaler organisationen nu et adgangskrav på 4 til gymnasiet, mens de samtidig ønsker at fastholde 02 som adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Kravet blev indført som et led i erhvervs­uddannelsesreformen i 2014.

Lars Kunovs udmelding kommer samtidig med, at politisk uenighed om netop adgangskravet endnu en gang er ved at spænde ben for en ny gymnasiereform. Tirsdag mødes partierne igen til forhandlingsmøde – uden forventning om forbrødring eller forlig, idet der højst sandsynligt skal flere møder til, lyder det.

De røde partier vil have 02 i adgangskrav til gymnasiet, mens de blå partier har peget på mindst 4. Ingen af parterne har rykket sig, siden uenighed om adgangskravet var årsag til, at en planlagt gymnasiereform kuldsejlede under den forrige SR-regering.

Føler sig ikke mindre værd

Et af hovedargumenterne fra Socialdemokraterne, de Radikale og SF har hele tiden været, at det sender et uhensigtsmæssigt signal om, at erhvervsskolerne er mindre prestigefyldte, hvis man indfører et højere adgangskrav på gymnasiet. Men det mener Lars Kunov ikke.

»Vi føler ikke, at vi er mindre værd, selv om adgangskravet til gymnasiet bliver højere, end det er til erhvervsuddannelserne. Vores ønske til en gymnasiereform er, at gymnasiet bliver skarpere og mere entydigt går efter at forberede til videregående uddannelser. Hvis man er mere praktisk orienteret, kan man tage en erhvervsuddannelse eller EUX, som også giver adgang til universiteterne,« siger han.

Erhvervsskolerne stiller nemlig også forskellige boglige krav til eleverne, når de efter et år skal ud i virksomhederne på deres læreplads, påpeger Lars Kunov. Hvis man vil være mekaniker, er det således et krav, at man kan klare fag som dansk, matematik, engelsk og fysik på højt niveau, mens der stilles mindre krav på andre af erhvervsskolernes 105 forskellige uddannelser.

»Det er en væsentlig årsag til, at vi godt kan leve med, at der stilles forskellige adgangskrav til erhvervsskoler og gymnasier,« siger han.

Trods udmeldingen fra erhvervsskolerne står Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, fast på 02 til gymnasiet.

»Det handler om at gøre det tydeligt for alle, at der ikke er nogen uddannelser, der er bedre end andre. Og så handler det også om, at vi ikke vil udelukke nogen fra at tage en ungdomsuddannelse, for vi ved, at et adgangskrav på 4 rammer socialt skævt,« siger hun.

Også SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, betoner, at det er vigtigt at sende et signal til de unge og deres forældre om, at erhvervsskolerne ikke er mindre fine end gymnasierne.

Men når erhvervsskolerne selv siger, at de ikke vil føle sig mindre værd, hvis man indfører et højere adgangskrav til gymnasiet, bør I så ikke lytte til dem?

»Vi skal huske, at det er eleverne og forældrene, vi skal sende et signal til. Jeg tror desværre, at der er færre elever, der vil vælge en erhvervsuddannelse, hvis man signalerer, at der er forskel på de to uddannelser,« siger Jacob Mark.

Gymnasierektorer anbefaler også 4

Mens erhvervsskolerne har været en overset stemme i debatten om adgangskrav, meldte gymnasierektorerne hurtigt ud, hvad de anbefaler.

Der bør indføres et adgangskrav på 4, lød det fra formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen i Berlingske kort før, regeringen præsenterede sit udspil til gymnasiereformen. Dermed står institutions­lederne nu samlet om at anbefale et 4-tal.

»Når man skal ind på en uddannelse, som har så meget teoretisk faglighed i sig som en gymnasieuddannelse, er det fornuftigt at gå ind og gøre forskel på det punkt. Jeg synes ikke, der er tale om en uhensigtsmæssig forskelsbehandling, for der stilles bare andre faglige krav på gymnasier end på erhvervsskoler,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

I erhvervsuddannelsesreformen er det et centralt mål, at 30 procent af en ungdoms­årgang i 2025 skal tage en erhvervs­uddannelse. Hvis det mål skal nås, er det nødvendigt, at en elevgruppe, der svarer til cirka 10.000 elever, flyttes fra gymnasier til erhvervsskoler, fortæller Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler.

»Vi vil gerne sende det signal, at der findes andre gode uddannelsesveje end at sidde med næsen nede i en bog. Vi er morderligt kede af, at diskussionen hidtil har givet det indtryk, at man ikke er en mønsterbryder, hvis man ikke kan komme i gymnasiet. Det er en dårlig tone, som har bragt vores arbejde med at ændre holdningen til erhvervs­uddannelserne år tilbage,« siger Lars Kunov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.