Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Opråb: For få forældre inddrager børn i praktiske gøremål

Unge bliver uselvstændige af manglende krav, mener erhvervsliv og efterskoler.

»I opvæksten fjerner forældrene alle de bump, som børnene møder på deres vej. Og når de som teenagere skal klare problemerne selv, er der flere, der ikke kan kapere det,« siger Underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.
»I opvæksten fjerner forældrene alle de bump, som børnene møder på deres vej. Og når de som teenagere skal klare problemerne selv, er der flere, der ikke kan kapere det,« siger Underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.

Forældre gør børn en bjørnetjeneste ved ikke at stille krav. Det vurderer efter­skoler og erhvervsliv, der oplever, at nogle unge har svært ved at tage ansvar for sig selv.

Underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, hører oftere og oftere eksempler på unge med manglende arbejdsmoral fra medlemsorganisationerne.

»Blandt nogle er der et attitude­problem. De er ikke klar over, at hvis mødetiden er klokken otte, så skal man altså stå klar. Det, vi hører, handler ofte om, at der er en arbejdsmoral, som ikke helt er den, man kan forvente på arbejdsmarkedet,« fortæller hun.

Ifølge Charlotte Rønhof er det urimeligt at generalisere. Teenagere er ikke en homogen gruppe, og der findes mange, som sagtens kan passe et praktisk arbejde. Hendes erfaring er, at unge i højere grad end tidligere har ondt af sig selv.

»Der skal ikke så meget modgang til, før de tænker, at det er for hårdt at gå på arbejde. Der er sket noget omkring oplevelsen af, hvornår noget er hårdt. Det kan ske, hvis man som forældre hjælper for meget til. Selvfølgelig vil alle forældre det bedste for deres børn, men hjælpsom­heden har taget overhånd i nogle tilfælde,« siger hun.

»I opvæksten fjerner forældrene alle de bump, som børnene møder på deres vej. Og når de som teenagere skal klare problemerne selv, er der flere, der ikke kan kapere det,« siger Charlotte Rønhof.

Mor ringer, når de unge er syge

Dansk Byggeris medlemmer melder også, at der er stor forskel på unge lærlinge i dag og for 20 år siden.

»De er især længere tid om at blive selvstændige. Både i forhold til, at nogle har brug for deres forældres hjælp for at skaffe en praktikplads, men også at det er mor, der ringer og melder en syg. Den slags får det til at stritte på vores medlemmer, for nok er det en lærling, men de er ansat i en virksomhed og skal kunne tage vare på sig selv,« siger Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri, der dog fastslår, at hovedparten er motiverede og dygtige.

Efterskoler lærer fra sig

Landets efterskoler nikker genkendende til problemstillingen. De oplever, at flere unge ikke har lært at tage del i de daglige husholdningspligter hjemmefra.

»Der er alt for få forældre, der ind­drager deres børn i praktiske gøremål. Den praktiske erfaring er der mange elever, som simpelt hen ikke har,« siger Tove Bjerre, køkkenleder og rengøringsansvarlig på OrkesterEfterskolen i ­Holstebro.

»Madlavning er ofte en by i Rusland, og rengøringen hænger også helt vildt. Eleverne gør gulvet vådt og ser stolte ud, fordi de tror, at vådt gulv betyder, at nu er det vasket. Der må jeg jo så fortælle dem, at det er det ikke,« siger hun.

Karklud eller gulvklud

Mette Romer Søborg, viceforstander på Oure Efterskole, oplever ligeledes, at særligt de yngste elever ikke tidligere har lært at vride en karklud og skelne den fra gulv­kluden.

»Jeg har en stående joke på vores for­møder, hvor jeg fortæller kommende elever og deres forældre, hvad de kan forvente af et efterskoleophold. Der siger jeg, at det er en rigtig god idé at lære deres børn forskellen på glasrens og WC-rens, for ellers kan det godt give nogle komplikationer,« siger hun.

En lignende opfordring kommer Tove Bjerre med på OrkesterEfterskolens informationsmøde.

»Jeg plejer at sige, at det er vigtigt at få snakket med sit barn om, hvordan man gør et badeværelse rent, for det skal man selv stå for på en efterskole, og så er det ikke sjovt at starte fra scratch,« siger Tove Bjerre.

Det er særligt i begyndelsen af et skoleår, at personalet bruger meget tid på at holde eleverne i hånden og hjælpe dem i gang, når det kommer til rengøring og oprydning.

»Det er nok ikke løgn, hvis jeg siger, at det er 50 pct. af pædagogernes arbejdstid, der går med at lære, hvornår man går i seng, og hvordan man rydder borde af i begyndelsen. Der er rigtig meget praktisk skoling,« siger Mette Romer Søberg.

Kravene slækkes ikke

Til gengæld er der ikke nogen elever, som ikke kan dække et bord og betjene en gulvmoppe, når de forlader efterskolerne igen. Formentlig fordi der ikke bliver slækket på kravet om at hjælpe til.

»For at få en efterskole til at fungere, er vi nødt til at stille de krav. Vi kan ikke vælge ikke at tage konflikten, hvilket man jo nogle gange kan som forælder. Vi bliver ved med at sige, at det er en del af at indgå i et fællesskab,« siger Mette Romer Søborg.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.