Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Opfordring til regeringen: Danmark er i balance, så stop udflytningen af arbejdspladser

Ifølge ingeniørforeningen IDA er der allerede i dag en nogenlunde lige stor andel af statslige arbejdspladser i de forskellige landsdele. Derfor er der ingen grund til at forsætte udflytningen, lyder det. Men nej, siger regeringen, for i absolutte tal ligger langt de fleste statslige job stadig i hovedstaden.

ARKIVFOTO Geodatastyrelsen er som led i udflytningen af statslige arbejdspladser flyttet til Aalborg. Her indviede de tirsdag den 1. november 2016 deres nye domicil. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2016)
ARKIVFOTO Geodatastyrelsen er som led i udflytningen af statslige arbejdspladser flyttet til Aalborg. Her indviede de tirsdag den 1. november 2016 deres nye domicil. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2016)

Hvorfor fortsætter regeringen med at udflytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden for at skabe et Danmark i »bedre balance«, når der allerede er en jævn fordeling af andelen af statslige arbejdspladser landet over?

Sådan lyder spørgsmålet til regeringen fra ingeniørforeningen IDA, efter at foreningen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik (DST) har set nærmere, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i de enkelte landsdele, der er statslige arbejdspladser.

IDA opdeler Danmark i ni landsdele og når frem til, at de statslige arbejdspladser på landsplan i gennemsnit udgør otte procent af alle private og offentlige job. Af tallene fremgår også, at mens andelen af statslige job i hovedstadsregionen er ni procent, er den i Nordjylland og på Østsjælland otte procent, på Fyn og i Vestjylland er den syv procent.

Derfor opfordrer IDA regeringen til helt at droppe den næste store udflytning af statslige arbejdspladser Regeringen har siden 2015 i forbindelse med projektet »Bedre balance« flyttet små 2.200 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet, fremgår det af den seneste status fra april. I alt skal cirka 3.900 statslige job ifølge »Bedre balance« udflyttes fra 2015-2021.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at udflytningen skal fortsætte. Regeringen lægger i finanslovsudspillet for næste år op til at bruge cirka 150 millioner kroner på yderligere flytninger. Udflytningen af de cirka 3.900 arbejdspladser skønnes at løbe op i næsten en milliard kroner.

Ifølge formand for offentligt ansatte i IDA, Carsten Eckhart Thomsen, viser tallene fra DST, at »der måske ikke er helt så stor en forskel, som man nogle gange får indtryk på baggrund af det billede, der bliver tegnet«.

»Det er svært for mig at se, at der skulle være landsdele, der i dag sidder tilbage med Sorteper,« mener han:

»Med mindre målet er, at de statslige arbejdspladser skal være fordelt med 100 procents nøjagtighed, mener jeg, at man kunne bruge de mange millioner, som udflytninger koster, på noget mere konstruktivt.«

Ingeniørforeningens tal fra DST er fra 2015 og de senest tilgængelige. Altså samme år, som udflytningen blev udmeldt. Carsten Eckhart Thomsen tilføjer, at de over 2.000 udflytninger siden da »nok ikke har bidraget til større skævhed«.

Om der er balance eller ej afhænger dog af øjnene, der ser, lyder det fra vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Kraka, Jens Hauch. For to år siden nåede Kraka frem til, at cirka ni procent af de ansatte i bykommuner arbejder i staten. I andre og mindre kommuner er seks-syv procent. De fleste er dog ikke ansat i styrelser og forvaltninger, men er bl.a. politibetjente og gymnasielærere

»Fra en økonomisk betragtning kan jeg sagtens følge ingeniørforeningen. Så er det bedst ikke at flytte ud,« siger han:

»Men argumenterne for udflytning handler jo også om sammenhængskraft på tværs af landet, og politisk kan man godt argumentere for, at de steder, hvor beslutningerne bliver truffet, også skal ligge rundt om i landet. Men man skal være ærlig og fortælle, at det har økonomiske omkostninger«

Dermed er det for yderområderne og politikerne også et spørgsmål om, hvad de statsansatte beskæftiger sig med. Ikke kun, hvor mange de er, vurderer Jens Hauch.

»I en yderkommune kan man have en oplevelse af, at alle større beslutninger bliver truffet i København uden kendskab til den lokale virkelighed. Men får beslutninger trukket ned over hovedet. Man er ikke en del af de større billede, og så vejer det måske ikke helt det samme, at landbetjenten eller gymnasielæreren faktisk er statsansat,« siger han.

IDA frygter, at yderlige flytninger kan føre til skævvridning af det lokale jobmarked og videnstab, fordi erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Kun godt hver femte medarbejder påvirket af den foreløbige udflytning var ifølge opgørelsen fra april fulgt med deres job til provinsen.

»Man skal tænke sig godt om. Man risikerer at sætte det lokale arbejdsmarked under pres. Man trækker folk væk fra de private virksomheder, der allerede har stort behov for arbejdskraft. Der bliver mangel på arbejdskraft. Ikke mindst den arbejdskraft, vores virksomheder efterspørger,« mener Carsten Eckhart Thomsen.

Netop kampen mellem private og statslige arbejdsgivere om vidensarbejdere er ifølge Jens Hauch en af hovedårsagerne til, at »der ikke vil være lokal væksteffekt ved at flytte ud«.

Ingeniørerne henviser til Geodatastyrelsens store problemer efter flytningen fra København til Aalborg. I august kom det frem, at kun en ud af 15 medarbejdere med speciale i at fremstille grønlandske søkort er flyttet med til det nordjyske. Derfor er produktionen af digitale søkort til Grønland nu forsinket i flere år, da nye medarbejdere først skal oplæres.

Carsten Eckhart Thomsen erkender, at der i absolutte tal er langt flest statslige ansatte i hovedstadsområdet. Ifølge tallene fra DST er der således godt 85.000, hvilket er væsentligt flere end i Østjylland, hvor der med godt 25.000 statslige job er næstflest.

Netop de absolutte tal er afgørende for innovationsminister Sophie Løhde (V).

»Uanset hvordan, man vender og drejer tallene, så ligger det fast, at der er mange statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet. Ifølge IDAs tal er der omkring 85.000. Det svarer til mere end 40 procent af det samlede antal. Indtil videre har vi i regeringen besluttet at flytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser. Og selvom der kommer flere til, så vil København og omegn fortsat have et betydeligt antal,« siger hun i en skriftlig kommentar:

»Jeg mener i høj grad, at det har været – og fortsat er – nødvendigt at skabe et Danmark i bedre balance, og det kan flytningen af statslige arbejdspladser bidrage til. Derfor fortsætter vi flytningen.«

Jens Hauch fra Kraka understreger, at mange af centraladministrationens stillinger er i hovedstaden, og da de »ikke lige sådan er til at flytte, vil det være svært at undgå en forskel« mellem København og resten af landet.

Det er endnu uklart, hvor mange stillinger i staten, der står over for at flytte, ligesom det er uklart hvorhen. Men alene inden for de senere måneder er der kommet indtil flere bud. Både fra Venstre-folk og Dansk Folkeparti (DF), ligesom Socialdemokraterne er kommet med konkrete forslag til, hvordan regeringen skal fordele opgaverne.

Forleden udsendte fiskeriordfører Simon Kollerup (S) en pressemeddelelse, hvori han opfordrede til, at regeringens kommende og ny styrelse for fiskeri skal placeres i Nordjylland. »Fiskeristyrelsen skal ud i landet og tættere på de fiskere, som de skal holde øje med og vejlede,« skrev han og fik opbakning fra DFs fiskeriordfører Ib Poulsen.

På sit sommergruppemøde i august meddelte DF, at partiet allerede i år vil have udflyttet flere hundrede job i Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet fra København til provinsen. I maj lagde fem medlemmer af V-folketingsgruppen op til, at der på samme måde allerede i år kunne flyttes cirka 840 årsværk fra København til resten af landet. De pegede på Erhvervsstyrelsen til Silkeborg eller Nykøbing Falster, Bygningsstyrelsen til Skanderborg og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til en ikke nærmere bestemt by i provinsen.

For en borgmester som Knud Kristensen (K), Vesthimmerland Kommune, giver det ikke nødvendigvis mening at sammenligne regioner og landsdele. Han kan således konstatere, at nok er der flyttet job i staten til Nordjylland, men ikke en eneste til hans kommune, hvor de sidste statslige arbejdspladser i øvrigt for længst er forsvundet.

»Det kan godt være, at de får i Aalborg. Men det hjælper jo ikke et område som vores. I Aalborg er der i forvejen vækst, tingene går af sig selv, men vi har i den grad brug for et boost. Ellers kommer vi ikke ud af stedet,« siger han.

Borgmesteren taler om »skævvridning inden for regionerne«.

»Når man ser på udflytningerne, er man nødt til at se mere differentieret på dem inden for de forskellige regioner,« mener han.

Derfor er han heller ikke imod udflytningerne. De skal bare komme alle til gode. Han både forventer og opfordrer til, at Vesthimmerland Kommune bliver tilgodeset i forbindelse med de kommende udflytninger.

»Som landsbrugskommune ville det være oplagt med noget inden for landbrug og fødevarer,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.