Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Omstridt konservativ indstillet til eksklusion

Konservativt bestyrelsesmedlem står til udsmidning efter offentliggørelse af manipuleret nazi-foto.

De Konservative i København har indstillet det kontroversielle partimedlem Safia Aoude til eksklusion. Safia Aoude, der er medlem af de Konservatives kredsbestyrelse påØsterbro, er bl.a. blevet beskyldt for at læne sig op af holocaustbenægtere, og hun har desuden offentliggjort et manipuleret billede af de to islamkritiske historikere og journalister Lars Hedegaard og Helle Merete Brix, der på billedet optræder som nazister med hagekors-armbind.

»Safia Aoude har udtrykt holdninger, som under ingen omstændigheder er forenelige med det at være medlem af Det Konservative Folkeparti - og derfor har 19 ud af 20 bestyrelsesmedlemmer besluttet, at hun skal indstilles til eksklusion på førstkommende generalforsamling,« siger Svend Bergstein, formand for den konservative vælgerforeningen i København.

Indstillingen til eksklusion blev vedtaget sent torsdag aften, og beslutningen blev bl.a. truffet på baggrund af en række tekster, som Safia Aoude tidligere har skrevet - eller tilsyneladende har skrevet. For mindst en af de tekster, som Svend Bergstein fremlagde for sin bestyrelse som værende Safia Aoudes værk er skrevet af en nordamerikansk forfatter, fastslår Safia Aoude.

»Svend Bergstein fremlagde kapitaler fra en bog, der sidestiller terrorisme med guerillakrig og i øvrigt omtaler Osama bin Laden - det har jeg aldrig skrevet. Men i det hele taget foregår der mange mærkelige ting, så der er vist ikke tvivl om, at nogen med vold og magt vil have mig smidt ud af partiet. Og når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at jeg har beklaget og undskyldt, at jeg laver et satirisk billede af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix,« siger Safia Aoude, cand.jur., der underviser i historie og samfundsfag på en muslimsk friskole. Hun er også tidligere talsmand for Islamic Student Organisation.

Svend Bergstein erkender, at han ved en fejl præsenterede sin bestyrelse for en falsk tekst, men den pågældende tekst var ikke afgørende for beslutningen om at indstille Safia Aoude til eksklusion, fastslår han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.