Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Omars grænseland

Nok engang er ydre Nørrebro og Mjølnerparken kommet i fokus. Berlingske har besøgt det område, hvor weekendens attentatmand havde sin daglige gang.

Den terrormistænkte Omar Abdel Hamid El-Hussein voksede op her på Nørrebro i København. Foto: Jens Astrup
Den terrormistænkte Omar Abdel Hamid El-Hussein voksede op her på Nørrebro i København. Foto: Jens Astrup

Fra ydre Nørrebro til ydre Østerbro løber et bælte af almene boligbyggerier, virksomheder, værksteder, synlige og diskrete moskeer.

Bæltet kløver sig ind mellem hovedstadens pæne forstadsområder og de tjekkede indre brokvarterer. Det var i dette område, weekendens attentatmand voksede op.

Det var Omar El-Husseins gader.

Hans liv blev afbrudt af ophold i Jordan og ophold i fængsel. Men det var her, familien boede – både før og efter forældrenes skilsmisse – og her han gik i skole, i ungdomsklub og dyrkede kampsport.

Det var også det område, han lørdag søgte tilbage til mellem angrebene. Og her Omar El-Hussein endte sine dage i en skudveksling med politiet, tæt ved Nørrebro Station. Omar El-Hussein stod ifølge politiet både bag weekendens angreb på kulturhuset Krudttønden på Østerbro og synagogen i indre by.

Især ét boligkvarter i området har suget opmærksomhed til sig efter attentaterne.

Boligforeningen Mjølnerparken er opkaldt efter Thors hammer i den nordiske mytologi. Og det er med hammeren som med kedelig og negativ omtale af området. Den kommer altid tilbage.

Mohammed er 24 år og bor i Mjølnerparken. Her har han boet hele sit liv bortset fra en kort periode, da han flyttede over til sin onkel for bedre at kunne koncentrere sig om lektier. Han har altid har været glad for at bo i Mjølnerparken.

»Men i disse dage er jeg blevet lidt i tvivl. Jeg risikerer hele tiden at blive stoppet af politiet og blive visiteret. Søndag kunne jeg ikke engang komme hjem. Når jeg går ud af parken, skal jeg hele tiden huske at tage en vej, så jeg undgår politiet. Jeg ved godt, at politiet bare gør sit arbejde, men det irriterer mig rigtig meget,« siger Mohammed.

Til daglig læser Mohammed til folkeskolelærer.

Hærværk, overfald og kriminalitet har gentagne gange klæbet til Mjølnerparken. I årene 2009-2010 blev kvarteret også kædet sammen med bandekrig.

»Dengang skulle vi konsekvent gå med pung, så vi kunne identificere os over for politiet,« siger Mohammed.

Hans 21-årige ven Amr står og tripper foran opgangen. Han læser geografi og geoinformatik ved Københavns Universitet. Ingen af dem ønsker at få deres efternavn i avisen. Mohammed og Amr er på vej ud for at spise frokost. De kender hinanden fra frivilligt arbejde, hvor de har taget sig af socialt udsatte børn gennem den humanitære organisation Dansk Folkehjælp.

Amr har lige kørt i Metro efter weekendens attentat.

»Jeg kan mærke, at folk kigger mere på mig, alene fordi jeg har skæg og en stor jakke,« siger Amr.

»Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at det er indbildt, men jeg kan bare mærke, at folk kigger i længere tid. Det gør mig ked af det - faktisk på vegne af alle udlændinge. Jeg bliver frustreret over, at få mennesker kan få så stor effekt på, at en hel befolkning bliver generaliseret,« siger han.

Både Mohammed og Amr ved, hvem gerningsmanden bag weekendens attentat var.

»Jeg har spillet fodbold og basketball med ham,« siger Amr.

Han peger over på en basketballbane midt i Mjølnerparken.

»Omar var lidt spøjs. Når vi var færdige med at spille, og vi andre gik ud for at spise, holdt han sig for sig selv,« siger Amr.

Mjølnerparken rummer ca. 560 lejligheder og ca. 2.000 beboere – antallet er faldet markant de senere år, blandt andet fordi børnene flytter hjemmefra.

Politiet er ikke de eneste, der patruljerer i området.

»I perioder bliver vi også blevet stoppet af bander,« fortæller Mohammed.

Især grupperingen Brothas har huseret i Mjølnerparken. Weekendens attentatmand er også blevet beskrevet som tidligere Brothas-medlem, hvad en anonym talsmand for banden dog har afvist.

»I dag er de måske kun 20-25 stykker i alderen 15-16 til 20-21 år. Men de går rigtig meget rundt i Mjølnerparken. De unge mener selv, at de er en del af en bande. Lige nu kalder de sig de nye Brothas, men jeg er ikke sikker på, at de har et rigtigt navn,« siger Mohammed.

»De gør ikke noget, hvis man ikke selv gør noget,« indskyder Amr.

»Men du skal helst have et ærinde her. De opfatter sig som beskyttere,« tilføjer han.

Adspurgt om, hvem de egentlig beskytter, svarer Amr:

»Måske området. Men nok mest sig selv.«

Mohammed nævner et eksempel på, at beboerne i Mjølnerparken har gruppens respekt:

»For nogle år siden ringede en klassekammerat. Banden havde lige taget hans jakke og sko, alene fordi det var en dyr jakke. Jeg fik ham til at stikke mobilen til en af de unge og sagde: »Hey, det er Mohammed, jeg kender den fyr, giv ham jakken og skoene tilbage.« Det gjorde de. De sagde, at de ikke vidste, at jeg kendte ham. Og sagde undskyld til mig,« fortæller Mohammed.

Amr siger, at man allerede kan se, om børnene ender som kriminelle, når de er helt små:

»Du får hurtigt et indtryk af, om de svarer igen, og om de hænger med de forkerte.«

Mohammed tilføjer, at det ikke nytter at gå rundt og belære dem:

»Det er nødt til at begynde hos forældrene,« siger han.

Sorg og eftertænksomhed

Få hundrede meter fra Mjølnerparken ligger ungdomsklubben Hakuna Matata på Drejervej. Her kom attentatmanden Omar El-Hussein også.

Den tidligere leder af klubben Henning C. Hansen husker Omar El-Hussein således:

»Han virkede rastløs, frustreret og måske forstyrret. Han fór op som en raket, hvis han ikke forstod noget. Men dengang var han ikke radikaliseret, og jeg er ikke i tvivl om, at nogen har hjernevasket ham i fængslet.«

Henning C. Hansen husker Omar El-Hussein som søgende og nem at manipulere.

»Han ville være en del af banden Brothas. Det var han i en periode, men blev smidt ud. Jeg ved ikke hvorfor. Omar var én af de mange, som havde to par bukser: et par i arabisk stil derhjemme og et andet par i dansk stil på gaden. De unge gutter her har ikke ret meget andet end arbejdsløshed, førtidspension og elendighed at spejle sig i. Man skal være stærk, hvis man skal bryde ud af det. Det var Omar ikke.«

Klublederen stoppede i november 2012 og mistede kontakten til Omar El-Hussein. Klubbens navn Hakuna Matata er swahili og betyder »ingen bekymring«. I 2013 var der dog grund til bekymring. Københavns Kommune lukkede øjeblikkeligt klubben, efter at politiet fandt en maskinpistol, en revolver og en pistol i klublokalerne.

Hovedparten af de unge, som Berlingske har truffet på ydre Nørrebro de seneste dage, reagerer på weekendens skyderier med sorg og stilfærdig eftertænksomhed. Men Berlingske har også mødt en række vrede personer, som ikke vil navngives. De mener, at forklaringen på angrebene ikke skal findes i Omar El-Husseins historie, men i den globale undertrykkelse af muslimer.

Ifølge Imran Shah, talsmand for det religiøse fællesskab Det Islamiske Trossamfund, er alle, som han har talt med, enige om, at weekendens skyderier ikke har noget med islam at gøre. Det er kriminelle handlinger fra en person, som har haft et hashmisbrug, en bandefortid og begrænset viden om islam, som Imran Shah formulerer det.

Han håber, at der ikke skabes en kløft mellem muslimer og ikke-muslimer. For han frygter, at unge skubbes i armene på ekstremister.

»Vi står som samfund ved en krydsvej. Lige nu ser det ikke særlig godt ud. Vi hører i øjeblikket en forstærket dem-og-os-retorik,« siger Imran Shah.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.