Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Olie skyllet op på flere danske strande

Undersøgelser skal afgøre, om olie stammer fra skibet Victoria, der fredag stødte på grund ved Fyns Hoved.

Arkivfoto  af olieudslip ved Københavns havn.
Arkivfoto  af olieudslip ved Københavns havn.

Der er søndag blevet fundet olie i vandet ved As Vig nær Juelsminde.

Det oplyser vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter.

Containerskibet Victoria har siden fredag aften ligget det samme sted nordøst for Fyns Hoved, efter at det stødte på grund.

Man kan dog endnu ikke endelig konstatere, at olien stammer fra skibet Victoria.

- Det gør vi meget for at understrege. Det skal undersøgelser og test vise. Men de foreløbige beregninger siger, at olien godt kan stamme fra skibet, siger vagtholdslederen.

Der er også blevet fundet olie i strandkanten ved As Vig.

- Det er ikke store pøler. Vi holder selvfølgelig øje med, om mængden bliver større, og hvor det driver hen. Men når det ikke er mere, giver det ikke mening at bekæmpe det.

En dykker skal undersøge, om der er hul i skibets olietank. Men på grund af vejret, bliver det først mandag.

- Det er ikke roligt nok i vejret før mandag morgen, siger vagtholdslederen.

Mens man venter på bedre vejrforhold, har Forsvaret indsat miljøskibene Marie Miljø og Gunnar Thorsen og to af patruljefartøjerne af Diana-klassen, Najaden og Diana.

De er i området og holder øje med farvandene, og de er klar til at udsætte flydespærringer, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Skibet fra Portugal var på vej mod Fredericia, da Forsvarets Operationscenter fredag aften klokken 19.15 får en melding om, at skibet har haft en såkaldt grundberøring.

Der er formentlig tale om et hændeligt uheld.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.