Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klædt af på nettet

Ofre for hævnporno trues: »Smid nogle rigtig nasty billeder tilbage, så hører du ikke mere«

Flere piger og kvinder, som får delt nøgenbilleder på nettet imod deres vilje, oplever at blive afpresset af fremmede mænd, der vil have tilsendt flere billeder. 32-årige Dea er én af dem, og politiet trådte først til, da billederne var blevet spredt.

Klokken var 00.33 en nat i januar sidste år, da 32-årige Dea opdagede en mail fra en fremmed emailadresse i sin indbakke.

»Frække billeder af dig,« stod der i emnefeltet, og det var med hjertet i halsen, at Dea klikkede sig videre ind i mailen.

»Pas på hvem du giver adgang til din telefon« skrev vedkommende, som kaldte sig »Peter Solhøj«, og fulgte varslen op med en blinkende smiley.

Derfra blev tonen truende:

»Hvor ville det være ærgerligt, hvis de billeder og videoer blev postet på dine venners, families og søns Facebookprofiler. Skriv tilbage, hvis du vil undgå det,« stod der ledsaget af en P.S. om, at e-mailen var sendt fra et offentligt netværk og ikke kunne spores.

Vedhæftet i mailen var 10 billeder og videoer af Dea i intime situationer med en ekskæreste.

»Jeg gik totalt i panik og blev ligeledes ekstremt forarget over, at der var en, som truede med at sende den slags billeder til min 12-årige søn. Det er sgu for klamt,« siger Dea.

Berlingske har set mailkorrespondancen mellem Dea og den opdigtede »Peter Solhøj«, som i første omgang fik følgende svar fra Dea:

»Hvad fanden bilder du dig ind? Og hvem er du?«

Næste formiddag vendte »Peter Solhøj« retur, men uden at løfte sløret for sin rigtige identitet.

»Du kan jo smide nogle rigtig nasty billeder tilbage, så hører du ikke mere…« skrev han.

Dea forsøgte sig igen med et spørgsmål:

»Er lidt nysgerrig på, hvor du har mine billeder fra?«

Stadig intet konkret svar. Kun endnu en trussel:

»Så er det sidste chance, inden videoer og billeder ryger på nettet«.

Afpresning er vigtigt værktøj

Dea er langtfra den eneste kvinde, som har oplevet at blive afpresset af fremmede mænd efter at have fået spredt nøgenbilleder på nettet imod sin vilje.

I søndags stod 11 kvinder frem i Berlingske og fortalte om deres oplevelser med at blive klædt ufrivilligt af online, og blandt de 11 kvinder har fire efterfølgende modtaget trusler om at sende flere billeder.

Psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen hører ofte igennem organisationens rådgivning SletDet, at unge kvinder og piger bliver afpresset i forbindelse med, at der florerer intime billeder af dem på nettet.

Han fortæller, at der i de fora, hvor mandlige brugere i stor stil bytter, sælger og køber sig frem til billederne, hersker en form for konkurrencementalitet, hvor det handler om hele tiden at være skrap til og leveringsdygtig i nye billeder. Her er afpresning et vigtigt værktøj.

I nogle tilfælde forsøger de mandlige brugere eksempelvis at opbygge en relation til kvinderne over de sociale medier med det formål at lokke dem til at sende flere og mere intime billeder.

»Når pigerne så på et tidspunkt siger fra, truer drengene og mændene med at offentliggøre eller sende de billeder, som de i forvejen har, til familie og venner for at presse flere ud af dem. Truslerne kan også have det formål at få pigerne til at strippe foran webcam eller mødes og yde noget seksuelt fysisk,« siger Kuno Sørensen.

Andre forsøger ikke engang at opbygge en relation til kvinderne, når de bruger de billeder, der i forvejen er i omløb, som pressionsmiddel, fortæller Kuno Sørensen:

»Vi hører ofte fra ofre, som er blevet truet over længere tid. De bukker under for truslen og håber på, at det holder op, hvis de giver efter én gang. Men i virkeligheden bliver der bare lagt et nyt pres. Det er hårde slag for unge mennesker, og det kan have den konsekvens for deres seksuelle udvikling, at de ikke tager de skridt, som de egentlig har lyst til, fordi de frygter, at det samme sker igen«.

Politiet erkender fejl

Samme dag som henvendelserne fra »Peter Solhøj« begyndte at tikke ind i, ringede Dea til Østjyllands Politi for at anmelde truslerne.

Ifølge Dea fik hun fat i en betjent, som »bestemt ikke« tog hendes henvendelse seriøst, og som ikke ville tage sagen.

»Jeg synes, at politiet var opgivende, inden jeg overhovedet fik fortalt det hele, og jeg følte bare, at skylden blev pålagt mig. Som om jeg selv har bedt om det, fordi jeg har lavet de billeder. Det forstår jeg ikke, for det er jo private billeder, som er blevet stjålet fra mig. Personligt føler jeg, at der har været tyveri,« siger Dea.

Østjyllands Politi bekræfter over for Berlingske, at der ikke blev oprettet en sag, første gang Dea henvendte sig, og at der i stedet var en politimand, som tog kontakt til Dea og vejledte hende i »selv at tage kontakt til afsenderen og sige, at vedkommende ikke skulle offentliggøre billederne«.

Tre måneder senere havde den såkaldte Peter Solhøj gjort alvor af sine trusler og lagt Deas billedmateriale på nettet, og derfor kontaktede hun Østjyllands Politi på ny. Denne gang tog politiet sagen, men måtte i sensommer opgive og henlægge den.

Dea sidder i dag tilbage med en følelse af, at billedmaterialets spredning kunne være bremset og er »sur og skuffet« over politiets tilgang til sagen.

»Jeg føler mig ikke respekteret, når jeg ringer ind og fortæller, at jeg har et problem, og der så sker nul og nix. Da ham Peter begyndte at videredele, røg mine billeder og videoer ind i en ond cirkel, så jeg ligger overalt på nettet nu, fordi politiet ikke tog mig seriøst i første omgang og fik sat en stopper for det,« siger Dea.

Berlingske har henvendt sig til Østjyllands Politi for at høre, hvorfor det ikke tog Deas sag med det samme og forsøgte at forhindre hendes billedmateriale i at blive spredt.

Politiinspektør og linjechef for borger- og forebyggelsescentret Jan Andersen erkender, at der er sket en fejl, og at sagen ikke er forløbet hensigtsmæssigt:

»Vi burde have taget Deas anmeldelse og haft hende inde til en afhøring første gang, hun kontaktede os. Når en borger ringer om sådan en type sag, så skal vi oprette en anmeldelse«.

Er det almindelig praksis i politiet at vejlede folk til selv at tage kontakt til personen, som truer en, for at bede vedkommende om ikke at offentliggøre ens materiale?

»Nej, for det er sådan, at når politiet optager en sag, så har politiet en fast rolle, og det er os, der laver efterforskningen. Det er os, der skal tage de tiltag, som skal tages i sådan en sag,« siger Jan Andersen og påpeger, at medarbejderne siden har været på efteruddannelse i både maj og juni for at blive bedre til at håndtere sager om ulovlig billeddeling.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.