Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Offentligt ansatte siger massivt ja til lønstigninger

I FOA siger 95,1 procent af de medlemmer, der har stemt, ja til overenskomstforlig. Det oplyser forbundet.

(ARKIV) (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Der tegner sig et overbevisende ja fra de offentligt ansatte til de nye overenskomster, der kom plads efter forårets langvarige forhandlinger i Forligsinstitutionen.

I fagforbundet FOA siger 95,1 procent af de medlemmer, der har stemt, ja. Det oplyser forbundet.

4,9 procent sagde nej. Stemmeprocenten blev samlet set på 65,02 procent, hvilket er rekord i FOA.

Hos 3F Den Offentlige Gruppe har over 90 procent stemt ja. Stemmeprocenten blev 51,3 procent. Det blev til ja for både kommuner, regioner og staten. Det oplyser 3F på Facebook.

Det blev til også et overvældende ja fra omkring 2000 offentligt ansatte i Teknisk Landsforbund, hvor 95 procent stemte ja. Stemmeprocenten i Teknisk Landsforbund blev samlet 75 procent.

Også fra Dansk Metal lyder der et overbevisende ja til overenskomsterne for de offentligt ansatte. 90 procent stemte ja. Stemmeprocenten landede på 70 procent, oplyser Dansk Metal.

Lone Engberg Thomsen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund, glæder sig over høj stemmeprocent.

»Vi har været gennem historisk hårde forhandlinger, hvor en storkonflikt hele tiden lå og lurede. Fordi vi stod sammen, har vi fået nogle stærke overenskomster, der sikrer reallønnen de kommende tre år,« siger hun i en meddelelse.

I slutningen af april blev arbejdsgivere og lønmodtagere i regioner, kommuner og stat med få dages mellemrum enige om forlig for nye overenskomster.

Det skete efter et dramatisk forløb i Forligsinstitutionen

Fagforeningerne havde forinden varslet strejke, mens arbejdsgiverne havde svaret igen med varsel om omfattende lockout.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.