Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østjysk bilforhandler skal betale bøde for hvidvask

Bilforhandler idømmes bøde på 30.000 kroner for at modtage for store kontantbeløb i handler med brugte biler.

En østjysk bilforhandler idømmes en bøde på 30.000 kroner for brud på loven om hvidvask af penge.

Det oplyser Retten i Horsens, der har behandlet sagen mod firmaet, Tørring Auto.

Bilforhandleren tog i flere tilfælde imod kontantbeløb, der overstiger grænsen på 50.000 kroner.

Grænsen er fastsat for at forhindre, at kriminelle kan vaske sorte penge hvide uden at efterlade sig et transaktionsspor.

Tørring Auto modtog eksempelvis 17.200 euro svarende til 126.546 kroner fra en tysk kunde, der i juni 2015 købe en Saab, en Nissan Micra og en Kia Ceed.

I en anden handel modtog bilforhandleren 51.495 kroner for en Mercedes-Benz CLS 350, som han solgte sommeren 2015.

Tørring Auto frifindes dog for et af forholdene, der lå lige på grænsen.

Her havde firmaet modtaget kontant betaling på 50.030 kroner for en brugt Audi A3.

Direktør Lars Madsen fra Tørring Auto sagde under retsmødet, at firmaet handlede i god tro, men ikke havde været tilstrækkelig opmærksom på reglerne.

Han sagde også, at han anså en overskridelse på 30 kroner i et af forholdene for en »bagatel«.

Og den del af anklagen er dommeren altså enig med ham i.

Men bilforhandleren dømmes for de øvrige handler, og han skal ud over bøden betale sagens omkostninger.

Det er langt fra første gang, at en bilforhandler dømmes efter loven om hvidvask.

En opgørelse, som DR-programmet Efterforskerne har lavet, viser, at brugtvognsforhandlere topper listen over modtagere af bøder for brud på hvidvaskloven.

Ud af 19 betalte bøder fra 2014 til 2016 er 10 gået til brugtvognsforhandlere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.