Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østersøen rejser sig igen - ligesom i skæbneåret 1872

De kommende timers stormflod i de indre danske farvande vækker minder om den største naturkatastrofe i nyere danmarkshistorie.

Sådan så der ud efter en stormflod i Sønderborg i 2012. Nattens stormflod tegner til at blive endnu værre.
Sådan så der ud efter en stormflod i Sønderborg i 2012. Nattens stormflod tegner til at blive endnu værre.

Der er slående paralleller mellem stormfloden i de indre danske farvande natten til torsdag og den værste naturkatastrofe i nyere danmarkshistorie: Østenstormen i november 1872.

Det handler om en ganske særlig kombination mellem skiftende vindretninger og en lunefuld Østersøen.

Tragedien i 1872 blev indledt med en traditionel vestenstorm, der drejede om i nordvest. Dermed blev havvand presset ned gennem Kattegat og ind gennem Bælterne og Øresund. Samtidig blev store vandmængder i de indre danske farvande og i den vestlige del af Østersøen skubbet mod øst og helt op mod Den Botniske Bugt mellem Sverige og Finland.

Men så skiftede blæsten retning, og en storm med vindstød af orkanstyrke begyndte at stryge ind fra øst og nordøst i stedet. Som et badekar, der bliver løftet i den ene ende, skvulpede vandmasserne tilbage og blev mødt af flaskehalsene Øresund, Storebælt og Lillebælt, der følgelig kom til at fungere som noget nær regulære proppe.

Af samme årsag havde vandet ikke anden mulighed end at stige og stige langs de syddanske kyster. Hvilket fik skæbnesvangre konsekvenser.

Helt fra Køge syd for København, rundt om Lolland-Falster og over til de sydøstjyske fjorde steg vandet så højt, at DMI i dag betegner det som en 700 års begivenhed. I adskillige havne og på flere kyster nåede havet helt op på mere end tre meter over daglig vande.

Værst gik det ud over det flade Lolland-Falster. Tre fjerdedele af Sydfalster blev komplet oversvømmet, og over hele den 40 km lange strækning mellem Nysted og Nakskov på Lolland væltede havet helt op til ti km ind på land.

Dengang havde man hverken radio eller varslingssystemer for ekstremt vejr. Samtidig kulminerede stormfloden om natten, hvorfor hundredvis af bønder og fiskere bogstavelig talt blev taget på sengen – fanget i mørket, en piskende storm og ikke mindst af hastigt stigende vandmasser.

På adskillige oversvømmede gårde søgte familier tilflugt under tagspærrene, men for mange udviklede det sig til dødsfælder. Husmure kollapsede under vandets pres. Tagkonstruktioner sejlede af sted ud over druknede marker. Det fik bjælker til at give efter og knække, hvorefter mange måtte slippe taget og lide druknedøden.

Alene på Lolland-Falster døde omkring 90 mennesker. Dertil kom op mod 200 søfolk, som led skibbrud og omkom i den skummende brænding på kysterne.

Men katastrofen førte også godt med sig. Danskerne indsamlede omkring en million rigsdaler til de nødlidende og hjemløse, den aldrende H.C. Andersen fattede pennen og forfattede et par velgørende vers om stormen, der »fløj ud med dødsbud og rædsler«, og bagefter fik man i markant grad forstærket og forhøjet de 80 km lange diger langs øernes sydkyster.

I skrivende stund peger intet på, at stormfloden natten til torsdag bliver bare tilnærmelsesvist så slem som i 1872. Ganske vist kan vandstanden ifølge DMIs prognoser nå helt op på 1,80 meter over daglig vande, bl.a. i Sønderborg og Bagenkop på Langeland. Hvilket i givet fald må kategoriseres som en 100 års hændelse.

Dertil kommer, at danskere i kystnære områder i dag kan drage fordel af såvel et temmelig præcist varslingssystem for stormfloder som et beredskab, der rykker ud med bl.a. sandsække for at beskytte truede bygninger og veje mod havets rejsning. Begge dele var med til at forhindre, at stormfloden under stormen Urd for bare en god uge siden ikke oversvømmede hundredvis af boliger ved Roskilde Fjord.

Til gengæld har vejret været næsten identisk med situationen op til tragedien for godt 144 år siden. I 18-19 timer natten til onsdag og op ad morgenen blæste en kraftig kuling med vindstød af stormstyrke vedvarende ind fra først vest og efterfølgende nordvest. Derefter skiftede vinden retning, så den først kom fra nord og derefter nordøst, hvilket pressede vand i Østersøen op mod Øresund og Bælterne.

Heldigvis var der mindre kraft i vinden end under Østenstormen i 1872. Men inden for bare ni dage har naturen demonstreret, at vores flade land med dets 7.300 km lange kystlinje er særdeles sårbart over for det stigende hav omkring os.

Lars Henrik Aagaard er forfatter til bogen »Vildt vejr over Danmark«, bl.a. med beskrivelser af store stormfloder i danmarkshistorien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.