Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ønske om flere muskler skaber usikkerhed om nyt Europol

Den liberale gruppe i Europa-Parlamentet vil styrke det europæiske politisamarbejde Europol så meget, at den ønsker at genåbne de ellers afsluttede forhandlinger om det nye Europol.

Den liberale gruppe i Europa-Parlamentet vil styrke det europæiske politisamarbejde Europol så meget, at den ønsker at genåbne de ellers afsluttede forhandlinger om det nye Europol.
Den liberale gruppe i Europa-Parlamentet vil styrke det europæiske politisamarbejde Europol så meget, at den ønsker at genåbne de ellers afsluttede forhandlinger om det nye Europol.

Efter terrorangrebene i Bruxelles er der ønske om at styrke det europæiske politisamarbejde Europol endnu mere. Den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, hvor både de Radikale og Venstre sidder, gik tirsdag ligefrem så vidt som til at foreslå en genåbning af de ellers afsluttede forhandlinger om det nye Europol for at give det europæiske politisamarbejde betydeligt flere muskler.

»Det er en klar reaktion på terroren i Bruxelles, for forpligtelsen til at dele oplysninger står ikke stærkt nok i den nuværende forordning. Vi respekterer den aftale, der er lavet, men vi søger i den her ekstraordinære situation politisk opbakning til at styrke Europol yderligere,« siger Morten Helveg Petersen (R), som var med til at forhandle den nye Europol-forordning på plads sidste år kort før den danske folkeafstemning.

Lederen af den liberale gruppe (ALDE), den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt, annoncerede under tirsdagens debat om terrorbekæmpelse i Europa-Parlamentet, at ALDE vil foreslå ændringer af den nye Europol-forordning. Europol skal ifølge den liberale leder have mulighed for at tvinge EU-landene til at udveksle informationer og kunne iværksætte sin egen efterforskning.

Verhofstadt har tidligere talt om at udvikle Europol til et europæisk FBI, og efter terroren i Bruxelles mener han altså, at tiden er moden til at tage de første skridt i den retning. Ifølge forslaget vil nye forhandlinger skulle løbe frem mod årsskiftet.

Danmark i klemme

En genåbning af Europol-aftalen virker dog ikke umiddelbart sandsynlig, da den nye lovgivning allerede giver Europol flere muligheder, og de muligheder vil blive forsinkede, hvis der skal nye forhandlinger til.

Ifølge den eksisterende køreplan skal Europa-Parlamentet stemme endeligt om den nye Europol-lovgivning på parlamentets samling til maj med henblik på, at Europol overgår til et overstatsligt samarbejde med flere muskler til næste forår.

Her vil Danmark så samtidig skulle forlade Europol-samarbejdet som en konsekvens efter »nej«’et ved folkeafstemningen i december. Indtil den nye Europol-lovgivning er endeligt vedtaget, kan forhandlingerne mellem den danske regering og EU-Kommissionen om en ny særaftale for Danmark slet ikke gå i gang, og optimismen om en sådan aftale er i det hele taget yderst begrænset i embedsapparatet. Det skyldes både, at EU har så mange andre og vigtigere ting at tage sig til – end at forhandle endnu en særordning med Danmark – samt EU-Kommissionen som udgangspunkt ikke ønsker særaftaler.

I teorien kan en genåbning af Europol-aftalen købe mere tid, men det vil ifølge Morten Helveg Petersen være en fejlfortolkning at se det som en fordel for Danmark.

»Det forstærker kun presset på Danmark i forhold til, hvad vi vil. Det kan give mere tid, men det gør det ikke nemmere at få en parallel­aftale, som jeg ser det,« siger han.

Den største gruppe i Europa-Parlamentet, den konservative EPP-gruppe, mener, at der er behov for at styrke det europæiske sam­arbejde mod terror, herunder med et stærkere Europol, men et europæisk FBI har aldrig været en populær idé i EPP.

»Vi har brug for en fælles europæisk sikkerhedspolitik og en ny sikkerhedsarkitektur. Mere sikkerhed kræver mere samarbejde,« sagde EPP-formand Manfred Weber tirsdag i Europa-Parlamentet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.