Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Øget indsats mod rygning kan mindske ulighed

En øget dødelighed som følge af rygning bidrager kraftigt til, at borgere på den københavnske vestegn og på Lolland lever betydeligt kortere, end man gør nord for hovedstaden, viser notat. Det stærkt stigende antal private sundhedsforsikringer vil forøge den sociale ulighed i sundhed, mener eksperter. PDF: Se resultat af undersøgelsen her:

Få flere danskere til at skodde smøgen – eller helt at lade være med at begynde på at ryge. Det er det instrument, der bedst kan fjerne de store uligheder i sundhed, der findes mellem danskerne i forskellige områder af landet.

Det er budskabet i et notat, som seniorforsker Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Berlingske Tidende over dødeligheden og middellevetiden i forskellige egne i Danmark.

Heraf fremgår det, at borgere i kommunerne nord for København lever 3,3 år længere end borgere i kommunerne på Vestegnen og fire år længere end borgerne på Lolland. Og det er ikke mindst en øget dødelighed som følge af rygning, der er med til at skabe forskellene.

Rygning er synderen
Rygning medfører således et tab i middellevetid på hele 48 måneder i kommunerne på Vestegnen og 43 måneder på Lolland, og hvis man – med en langt mere aktiv anti-rygepolitik – kunne eliminere det tab, ville middellevetiden i vestegnskommunerne rykke meget tættere på tallet i de nordlige kommuner.

»Hvis målet er, at danskerne skal leve længere, og ulighederne mindskes, ligger det lige for at nedbringe rygefrekvensen. Rygning er skyld i utroligt mange tidlige dødsfald og også mange dårlige leveår,« siger Knud Juel.

Tilsvarende er den høje andel af rygere i Danmark ifølge Juel også en væsentlig faktor i forhold til den beskedne danske middellevetid. Sammenligner vi os med alle andre lande i den vestlige verden, hvor f.eks. svenskerne lever tre år længere, indtager danske kvinder en beskæmmende sidsteplads med den laveste middellevetid blandt 20 vestlige lande som Tyskland, Spanien, USA og Australien.

Den sociale ulighed i sundhed, som også tilskrives forhold som bolig- og skattepolitik samt uddannelsesbaggrund, er også begyndt at fylde stadig mere på den politiske og sundhedsfaglige dagsorden.

Regeringens forebyggelseskommission foreslår bl.a. øget brug af forbud, restriktioner og andre såkaldte strukturelle tiltag for at bekæmpe især rygning, hvilket vurderes at kunne få bred betydning også blandt de grupper, som det normalt er svært at trænge igennem til.

Positiv styrelse
Sundhedsstyrelsen er positiv over for den type tiltag, der har en veldokumenteret effekt, og bebuder også, at man vil arbejde med den måde, hvorpå man formidler budskaber om sund levevis. Budskaber som i høj grad har været tilpasset den bedre uddannede middelklasse med energi og overskud til at efterleve dem.

Andre peger også på, at eksplosionen i antallet af private sundhedsforsikringer og privathospitaler kan bidrage til at øge den sociale ulighed.

»Der er ikke mange førtidspensionister med en sundhedsforsikring,« konstaterer formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt.

Et hold af danske forskere er i en ny rapport, som er udarbejdet for verdenssundhedsorganisationen WHO, inde i tilsvarende overvejelser og vurderer, at der er tale om en voksende ulighed i adgangen til sundhedsydelser i Danmark.

»Det danske sundhedsvæsen er kendt internationalt for at have fundet en balance mellem ydelser af relativt høj kvalitet til en lav pris leveret til hele befolkningen efter behov. Det er den balance, den betydelige vækst i private sygeforsikringer og private udbydere er ved at sætte over styr ved at give nogle befolkningsgrupper hurtigere og bedre adgang til sundhedsydelser end andre. Sundhedspolitisk er det et valg, men politikerne må forholde sig til, at det direkte i den danske sundhedslov fastslås, at »let og lige adgang skal sikres«,« mener en af forfatterne bag rapporten Martin Strandberg-Larsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.