Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Øget brug af isolationsstraffe i fængsler møder kritik

Selv om FN fraråder isolation af indsatte i over 15 dage, er der alligevel sket en stor stigning siden 2015.

Siden 2015 er der sket en markant stigning i straffecelleanbringelser i 15 dage eller mere. Tallet er gået fra 7 i 2015 til 380 indtil videre i 2017. Scanpix/Ernst Van Norde (arkiv)
Siden 2015 er der sket en markant stigning i straffecelleanbringelser i 15 dage eller mere. Tallet er gået fra 7 i 2015 til 380 indtil videre i 2017. Scanpix/Ernst Van Norde (arkiv)

København. Det kan have alvorlige konsekvenser for indsatte, hvis de ulovligt bruger en mobiltelefon i fængslet.

Siden marts 2016 har en overtrædelse af reglerne for ulovlig besiddelse af en mobiltelefon kunnet føre til straffecelleanbringelse. Her bliver den indsatte anbragt i isolation.

Netop antallet af straffeanbringelser, hvor indsatte er i isolation i 15 dage eller mere, er steget markant.

I 2015 var der 7 tilfælde. I 2017 har der indtil videre været 380 tilfælde. Og de fleste af disse tilfælde skyldes ulovlig besiddelse af mobiltelefon. Det skriver Jyllands-Posten.

Den store stigning i brugen af isolation møder skarp kritik fra flere fronter.

Elna Søndergaard, der er seniorjuridisk rådgiver for Dignity, Dansk Institut Mod Tortur, mener, at lang tid i isolation kan have en sundhedsmæssig konsekvens.

- Problemet fra en sundhedsfaglig vinkel er, at den indsatte ikke har meningsfuld social kontakt med andre, og det kan give skade på længere sigt, siger hun til Jyllands-Posten.

Danmark har endda støttet anbefalinger til at undgå, at indsatte sidder i isolation i længere perioder.

Både Europarådets Torturkomité og FN fraråder at indsatte sidder mere end 15 dage i isolation. Anbefalingerne blev i december 2015 vedtaget enstemmigt. Aftalerne er dog ikke bindende.

Trods denne aftale sker der alligevel en stigning i antallet af indsatte i isolation. Det undrer retsordfører for Enhedslisten Rune Lund sig over.

- Det er dybt pinligt, at vi render rundt ude i verden og skriver under på erklæringer om, at vi ikke vil isolationsfængsle i længere tid ad gangen, og så gør vi det alligevel i stor stil, siger han til Jyllands-Posten.

Han foreslår at justere straffen, så man for eksempel ikke straffer forældre, der kontakter deres børn. Men det afviser justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

- Det skal naturligvis have tydelige konsekvenser, hvis indsatte bryder reglerne i fængslet. De indsatte bliver ikke anbragt i fængsel på grund af bagateller, skriver han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.