Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Øget betaling fordobler antallet af ægdonor-børn

Et honorar til kvinder på 7. 000 kr. for ægdonation begynder nu at give resultater og hjælpe flere og flere, der ellers ikke kunne få børn, med at blive forældre. Nyindført dobbeltdonation kan få antallet af fertilitetsbehandlinger med donoræg til at stige yderligere.

Et honorar til kvinder på 7. 000 kr. for ægdonation begynder nu at give resultater og hjælpe flere og flere, der ellers ikke kunne få børn, med at blive forældre. Arkivfoto
Et honorar til kvinder på 7. 000 kr. for ægdonation begynder nu at give resultater og hjælpe flere og flere, der ellers ikke kunne få børn, med at blive forældre. Arkivfoto

Stadigt flere børn kommer til verden ved hjælp af ægdonation, hvor kvinder får udtaget æg, de vælger at give til andre, ufrivilligt barnløse som hjælp til at blive forældre.

En markant øget økonomisk kompensation for at være ægdonor, som blev indført i 2016, har medført, at væsentligt flere kvinder har meldt sig som donorer på landets fertilitetsklinikker, efter at betalingen er blevet sat til 7.000 kroner.

Det resulterer nu i, at antallet af fertilitetsbehandlinger med donerede æg stiger kraftigt, og at antallet af børn, som fødes ved hjælp af den behandling, har kurs mod en fordobling – fra 100 til 200 om året.

Dét fremgår af en ny årsrapport om assisteret reproduktion fra Sundhedsdatastyrelsen, som også bekræftes af tal fra Dansk Fertilitetsselskab.

»Der er ingen tvivl om, at det har haft en gavnlig effekt, at betalingen er sat op til et mere realistisk niveau. Det har øget interessen for at donere æg, og antallet af behandlinger og børn, der fødes, stiger også,« siger formanden for Dansk Fertilitetsselskab Elisabeth Carlsen.

Ifølge den nye årsrapport blev der i 2016 påbegyndt i alt 596 IVF-behandlinger med donerede æg. 23 procent af donationerne resulterede i »klinisk graviditet med en forventning om fødsel af 145 børn«.

Det er en markant stigning i forhold til året før, hvor der blev udført 404 behandlinger med fødsel af 97 børn som resultat.

Da den øgede betaling blev indført midt i 2016, vil den fulde effekt først kunne ses, når tallene for 2017 foreligger. Men et forsigtigt estimat vil være, at antallet af fødsler i 2017 som følge af donerede æg godt kan ende på 200 – og dermed en fordobling i forhold til 2015, vurderer Elisabeth Carlsen.

Den øgede aktivitet som følge af den højere betaling har betydet, at der i dag ikke er ventetid på at komme i behandling med ægdonation på de private fertilitetsklinikker.

Der kan stadig være noget ventetid på de offentlige klinikker, fordi der har været problemer med at finde penge til de flere behandlinger på grund af uenighed mellem regeringen og regionerne om finansieringen.

Under alle omstændigheder er der tale om et stort fremskridt i forhold til tidligere, hvor mange par og kvinder måtte tage til udlandet for at få behandlingen, fordi ventetiden herhjemme var meget lang, vurderer formanden for Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse Anne Buur.

»Det er godt, at den type behandlinger, som folk efterspørger, er blevet tilgængelige herhjemme for de mange, som har ventet på at modtage æg,« siger hun.

Æg skal give mere end sæd

Det er en politisk aftale fra maj 2016, der har banet vej for den øgede aktivitet.

Hér valgte et bredt politisk flertal at sætte betalingen op for ægdonation op til 7.000 kroner, efter at den økonomiske kompensation til kvinderne i årevis havde været den samme, som den mænd får for sæddonation, nemlig 500 kr.

I en periode blev beløbet sat op til 2.400 kr. uden den store effekt, hvilket fik politikerne til at øge beløbet yderligere.

Det skete dels for at gøre noget ved den alvorlige mangel på donoræg herhjemme, og dels for at sikre en mere rimelig økonomisk kompensation for ægdonation, hvor kvinderne både skal gennem en hormonbehandling og et operativt indgreb.

Ved samme lejlighed blev det også gjort lovligt, at kvinder kan donere æg flere steder – dog højst seks gange - hvilket også har skubbet på udviklingen.

Ifølge Elisabeth Carlsen er der enkelte kvinder, som er oppe på at have doneret æg seks gange, men de fleste har doneret ad et par omgange, oplyser hun.

Samtidig har der også været gennemført en landsdækkende oplysningskampagne, som Styrelsen for Patientsikkerhed har stået for, og hvor kvinder er blevet opfordret til at melde sig som ægdonorer for at hjælpe barnløse.

I Folketinget glæder formanden for sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF) sig også over udviklingen.

»Det er tilfredsstillende at se, at antallet af behandlinger stiger, og rart at der fødes nogle flere børn, specielt for de mennesker, der har gået og ventet, i nogle tilfælde flere år, på denne behandling,« siger hun.

Liselott Blixt understreger, at ægdonationen fortsat sker af »altruistiske« årsager, men kvinderne skal selvfølgelig have betaling for den tid, som de bruger på det, og hvor de blandt andet bliver nødt til at tage fri fra arbejde, fremhæver hun.

Artiklen fortsætter under grafikken

Dobbeltdonation øger behov

Behovet for donoræg og behandlinger ventes også at stige yderligere, efter at der hér fra årsskiftet er givet grønt lys for såkaldt dobbeltdonation, som betyder, at en kvinde kan modtage både æg og sæd fra en donor.

Det åbner for, at flere enlige samt lesbiske og heteroseksuelle par, hvor begge er infertile efter f.eks. kemo-behandling mod kræft, vil kunne få hjælp til at få børn – og uden at barnet således er biologisk beslægtet med en af sine forældre, hvilket hidtil har været kravet.

»Det vil give par og enlige, der ellers ikke kunne få børn, en mulighed for at få det ved hjælp af ægdonation. Heldigvis ser der ud til at være en opadstigende kurve i forhold til ægdonation. Men det også vigtigt, at vi bliver ved med at være oppe på tæerne og arbejder på at få kvinder til at melde sig som donorer; for der er hele tiden behov for det,« siger Elisabeth Carlsen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.