Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyuddannede kæmper stadig med høj ledighed

Dimittendledigheden er langt højere i dag, end den var før krisen, viser en ny analyse fra erhvervsråd.

Når dimittendledigheden stadig er høj, skyldes det ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen især, at de private virksomheder ikke reinvesterer deres overskud i at ansætte nyuddannede. Free/Colourbox
Når dimittendledigheden stadig er høj, skyldes det ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen især, at de private virksomheder ikke reinvesterer deres overskud i at ansætte nyuddannede. Free/Colourbox

Over 13 procent af alle nyuddannede gik i 2015 ledige i et halvt år eller mere, efter at de havde afsluttet deres uddannelse.

Det viseren en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver Information mandag.

Niveauet er bekymrende højt i forhold til for 10-15 år siden, hvor kun seks procent af nyuddannede gik ud i længere ledighed. Det fortæller chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl.

- Krisen er ikke slut, når vi ser på de nyuddannedes ledighed. Desuden ser vi for første gang, at den gruppe, der har den højeste ledighed, er dem fra korte videregående uddannelser. Det er vi nødt til at holde øje med, siger hun til Information.

Mie Dalskov Pihl henviser til, at 19,4 procent af kortuddannede fra især erhvervsakademierne ikke var kommet i arbejde, seks måneder efter de var dimitteret.

Hidtil har de højtuddannede haft vanskeligst ved at komme i arbejde. I 2015 var 18,5 procent af nyuddannede akademikere ikke kommet i arbejde efter et halvt år.

Når dimittendledigheden stadig er høj, skyldes det ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen især, at de private virksomheder ikke reinvesterer deres overskud i at ansætte nyuddannede.

- Virksomhedernes overskud var stort også i 2015, men de bruger det til hurtige pengeanbringelser og udbetaler det i stigende grad til aktionærer i stedet for at lave mere langsigtede produktive investeringer, der kan skabe beskæftigelse, som vi er vant til, siger han til Information.

Uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen undrer sig over den stigende ledighed blandt særligt dimittender fra de korte erhvervsrettede uddannelser, fordi de uddannelser netop har stor kontakt til virksomheder undervejs.

- En af de ting, som erhvervsakademierne gør rigtigt, er, at de har praktikforløb. Så når mange starter med at være ledige som nyuddannede, skal vi være opmærksomme på, hvilke fagområder det drejer sig om, og på i hvilke dele af landet, det er et problem, siger Mette Fjord Sørensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.