Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nytårsbrand nær Videbæk efterforskes som drabssag

Årsagen til en brand ved Videbæk er endnu ikke fundet, og politiet efterforsker nu sagen som en drabssag.

København: En brand i Vium nær Videbæk nytårsnat efterforskes nu som en drabssag. Et lig, der er fundet i ruinerne, formodes at være husets 54-årige, kvindelige beboer.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De tekniske undersøgelser blev afsluttet lørdag eftermiddag, men politiet har endnu ikke kunnet fastslå årsagen til branden.

Netop den usikkerhed er grunden til, at branden nu efterforskes som en drabssag.

Der blev slået alarm om branden få minutter over midnat nytårsaften. Da brandvæsnet kom til brandstedet i Vium, var huset fuldstændig overtændt.

Blandt andet fordi der holdt en bil i husets garage, frygtede politiet allerede tidligt, at husets beboer kunne være hjemme og måske ikke var nået at komme ud, inden ilden bredte sig.

Derfor blev brandtomten efterfølgende undersøgt af mandskabet fra Beredskabsstyrelsen for at klarlægge, om nogen var indebrændt.

Det var under arbejdet med at rydde tomten for aske nytårsdag, at liget blev fundet.

- Der er fundet en forbrændt torso, som formentlig er husets 54-årige kvindelige beboer, sagde vagtchef Anders Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi fredag.

Liget er endnu ikke identificeret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.