Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt udspil: Regeringen vil skabe fireårig kandidatuddannelse uden SU

Det skal være muligt at tage en kandidatgrad på dobbelt så lang tid som i dag, hvis den studerende samtidig er ansat hos en privat virksomhed. Det mener regeringen, og uddannelsesminister,Søren Pind, indkalder nu til politiske forhandlinger om en ny erhvervskandidat

Uddannelsens og forskningsminister Søren Pind vil indføre et pilotprojekt med en kandidatuddannelse, der varer fire år.
Uddannelsens og forskningsminister Søren Pind vil indføre et pilotprojekt med en kandidatuddannelse, der varer fire år.

Det skal være muligt at arbejde tæt på fuldtid og tage en kandidatuddannelse samtidig. Det private arbejdsmarked skal i fremtiden absorbere mange flere akademikere, og regeringen mener, at  de nuværende betingelser for at tage en kandidatuddannelse er for ufleksible.

Derfor indkalder uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) nu til politiske forhandlinger, der skal føre til at Danmark får fireårige kandidatuddannelser på udvalgte uddannelser.

»Vi kan se, at det bliver efterspurgt fra erhvervslivet. Man ved også fra internationale erfaringer, at det virker at skabe en tættere sammenkobling mellem erhvervslivet og uddannelserne, derfor skal det være muligt at arbejde og samtidig specialisere sig via en kandidatuddannelse imens,« siger Søren Pind.

Det er under de nuværende regler ikke muligt for universiteterne at tilbyde en kandidatuddannelser på deltid uden, at den studerende selv skal betale for det, men det vil regeringen nu lave om på.

I første omgang skal 15 uddannelser lancere en erhvervskandidat som en forsøgsordning. Uddannelsen skal have det samme faglige indhold som en almindelig kandidat, men i stedet for at være to år om at tage den, skal den studerende gennemføre kandidaten på fire år. Til gengæld skal en erhvervskandidat ikke give adgang til SU, for det er meningen, at den studerende skal kunne leve af sin løn fra virksomheden, hvor han er ansat.

Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, kalder man udspillet om en erhvervskandidat for en »fremragende idé«.

»Vi har efterlyst dette initiativ længe. Det er bare om at komme i gang, og så skal vi selvfølgelig følge pilotprojektet tæt, så vi kan finde den endelige model for erhvervskandidaterne « siger uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

Universitet og erhvervsliv skal knyttes tættere sammen

I både Dansk Industri og Dansk Erhverv er man »meget begejstret« ved udsigten til at en erhvervskandidatuddannelse bliver en realitet.

»Det private arbejdsmarked skal i fremtiden beskæftige mange flere akademikere. Her vil erhvervskandidaten hjælpe til at få flere kandidater godt i gang med en karriere i det private. Nu går et arbejde i gang med at definere hvilke uddannelser, der skal være med i forsøget, og det bliver begrænsningens kunst, men det er fantastisk dejligt, at regeringen vil tænke     innovativt i et ellers indimellem lidt forstenet uddannelsessystem,« siger underdirektør og forskningspolitiskchef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.

Dansk Erhverv påpeger at muligheden for at tage en erhvervskandidat har været et ønske hos industrien og universiteterne gennem adskillige ministre, men at Søren Pind er den eneste minister, der har formået at »rykke på det«.

»Vi er meget glade, og det er lige før, at vi bruger hashtagget 'pjattet med Søren Pind' på twitter,« siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv .

Forsøgsordningen skal gælde for personer med en bachelor, som er ansat hos en relevant privat virksomhed, og ordningen skal også gælde for iværksættere. Der er også lagt op til, at det skal være muligt at tage erhvervskandidatuddannelsen et eller flere år efter, at man har færdiggjort sin bachelor og for eksempel har været ude på arbejdsmarkedet i nogle år.

At give de studerende mulighed for at tage en fireårig kandidat sideløbende med, at de arbejder, er en god idé, mener man også hos Danske Studerenes Fællesråd.

»Helt grundlæggende er vi positive overfor tiltag, der giver de studerende større fleksibilitet til selv at vælge og definere deres studieforløb. Det er dog langt fra urealistisk, at der vil forekomme problemer, og det er derfor vigtigt, at parterne sørger at der værn, der kan sikre de studerendes vilkår, hvis for eksempel virksomheden går konkurs,« siger Sana Mahin Doos, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.