Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt studie: Medicin kan hjælpe genetisk overvægtige til vægttab

Nyt studie fra Københavns Universitet viser, at personer, der er genetisk bestemt for overvægt, kan tabe sig ved hjælp af medicin. Lektor kalder behandlingen for opsigtsvækkende.

Har man en teenager, der har været svært overvægtigt hele livet, og har man uden effekt prøvet alt andet, kan man overveje den nye behandling. Det anbefaler den lektor, der har stået i spidsen for studiet.
Har man en teenager, der har været svært overvægtigt hele livet, og har man uden effekt prøvet alt andet, kan man overveje den nye behandling. Det anbefaler den lektor, der har stået i spidsen for studiet.

Et studie fra Københavns Universitet giver nyt håb til genetisk overvægtige. Mellem to og seks procent af svært overvægtige danskere har fedmegenet MC4R, der fører til en mangel på mæthedsfornemmelse og ofte også en overvægt fra barnsben.

»Den genetiske overvægt svarer til at være programmeret til ikke at blive mæt. Vi vidste godt, at denne gruppe med svær overvægt eksisterede, men hidtil har der ikke været en effektiv behandling,« forklarer lektor Signe Sørensen Torekov, der er forfatter til studiet.

Nu er der opstået en behandling i form af medicinen Liraglutid, som er en efterligning af et appetithæmmende hormon, mennesket har i tarmsystemet. Hormonet fungerer som den stopknap, genetisk overvægtige mangler.

Studiet er baseret på en fire måneders periode, hvor 14 personer med genetisk betinget overvægt og en kontrolgruppe på 28 personer med almindelig svær overvægt fik medicinen. Kost- og motionsvaner forblev uændrede, men begge grupper tabte sig – gruppen med fedmegenet tabte sig med det bedste resultat.

Opsigtsvækkende effekt

Indtil nu har personer med genændringen ikke haft gavnlig effekt af andre behandlingsmuligheder. Blandt andet har gastric bypass-operationer og diæter ikke virket effektivt i længden.

»Der er tidligere studier, der har vist, at personerne responderer på traditionelle behandlingsformer, men at det var meget svært at holde vægttabet. Derfor er studiet opsigtsvækkende, idet vi nu ser, at de kan tabe sig lige så godt som ved almindelig fedme,« siger Signe Sørensen Torekov.

Medicinen er godkendt til behandling af almindelig fedme, ligesom også diabetespatienter har fået den ordineret. Men nu, da virkningen hos gruppen af genetisk bestemte overvægtige er bevist, vil det give mening at behandle dem med Liraglutid. Og det med god grund, vurderer Signe Sørensen Torekov.

»Det gode er ikke kun, at de tabte sig. Deres blodsukker faldt, og det er en reduktion af en risikofaktor for livsstilssygdomme, de ellers er i fare for at få,« siger hun.

»Har man et barn eller en teenager, der har været overvægtig hele livet, og har man prøvet alt andet, og dette ikke virker, så bør man overveje denne behandling, fordi vi har gode data på effekten,« siger Signe Sørensen Torekov.

Forebygger diabetes og stigmatisering

Ifølge Signe Sørensen Torekov er der andre argumenter for behandlingen end en lavere risiko for diabetes og kropsvægt: Det vigtige er at komme overvægt i barndommen til livs, fordi der følger en stigmatisering og selvforståelse med de ekstra kilo.

Signe Sørensen Torekov påpeger, at det, når først man har været overvægtig, vil være sværere at holde vægten nede. Fordi kroppen er kodet til at tage på efter et vægttab.

Det er for tidligt at sige, hvor lang en behandling med Liraglutid skal være. Men det er sandsynligvis en årrække, fortæller Signe Sørensen Torekov:

»Der er ikke noget quick fix mod overvægt. Diæt eller behandling i to måneder kan være fint til at reducere vægten, men skal det holde ved, skal der laves en livslang strategi, der kan overholdes de næste mange år. Sådan er det også med dette studie.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.