Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt nordisk forsvarssamarbejde gælder mest, når solen skinner

De fem nordiske lande vil overvåge luftrummet over Østersøen og hindre Rusland i at spille landene ud mod hinanden. Men adgangen til hinandens flybaser gælder kun i godt vejr. Den nordiske aftales værdi i høj grad er den symbolske

Et styrket militært samarbejde med øvelser og overvågning af luftrummet over Østersøen skal hindre Rusland i at spille landene ud mod hinanden. Men adgangen til flybaser gælder kun i godt vejr.
Et styrket militært samarbejde med øvelser og overvågning af luftrummet over Østersøen skal hindre Rusland i at spille landene ud mod hinanden. Men adgangen til flybaser gælder kun i godt vejr.

Et styrket militært samarbejde mellem de fem nordiske lande, som blev besluttet på et nordisk forsvarsministermøde i marts, skal hindre Rusland og russisk propaganda i at spille de nordiske lande ud mod hinanden. De fem lande vil dele informationer om hvad der rører sig i luftrummet, hvor russiske fly adskillige gange har krænket andres luftrum og optrådt til fare for civile fly.

Beslutningen om en stærkere nordisk front mod russisk aggression blev i går omtalt i en kronik af de fem forsvarsministre, som blev offentliggjort i flere dagblade. Rusland samt NATOs og de nordiske landes reaktioner på Ruslands krig i Ukraine var også det altoverskyggende tema på en forsvarspolitisk høring på Christiansborg.

Dekan ved Forsvarsakademiet, Ole Kværnø, fastslog, at Rusland fører krig mod Ukraine. »Jeg forstår ikke, at man taler om Ruslands tvetydige optræden. Rusland fører krig. Det eneste tvetydige er vores svar til Rusland,« sagde Ole Kværnø, der efterlyste mere synlig militær tilstedeværelse i NATOs østlige medlemslande i en størrelse, »som vi i dag ikke har kapacitet til.«

Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, Hans Mouritzen, fastslog, at Rusland har haft held til at sætte flere af de nordiske lande i den russiske straffeboks på skift. Danmark havnede i siberisk kulde, da den daværende regering havde afvist at udlevere tjetjeneren Akhmed Sakajev.

Det kostede fem år i straffeboks. Efter Ruslands invasion i Georgien i 2008 blev det Sveriges tur, da daværende udenrigsminister Carl Bildt sammenlignede invasionen med Hitlers fremfærd mod Tjekkoslovakiet i 1938. I 2009 godkendte den danske regering med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen den russiske gasledning til det tyske marked.

»Sverige kom i boksen, og Danmark slap ud. Der er åbenbart kun plads til én af gangen i boksen,« fortalte Hans Mouritzen. Forholdet mellem Rusland og Sverige har siden da været dårligere, end man er klar over i Danmark. Den nuværende regering blev kort efter sin tiltræden sidste år konfronteret med fremmede undervandsfartøjer i den svenske skærgård, og den svenske udenrigsminister, Margaretha Wahlstrøm, talte ifølge forskeren om Putins »rædselsregime« efter Ukraine.

I den nye samarbejdsaftale indgår også, at de fem nordiske landes flyvevåben kan anvende hinandens flybaser - ved dårlige vejrforhold. Om det betyder, at det nordiske militære samarbejde ikke gælder, når solen skinner, kan seniorforsker Hans Mouritzen ikke umiddelbart svare på. Men han mener, at den nordiske aftales værdi i høj grad er den symbolske.

Forsvarsminister Nicolai Wammen afviser, at det styrkede nordiske samarbejde er en oprustning, men kalder det for et »tæt samarbejde med en defensiv tilgang. »Rusland er ikke længere »business as usual.« Det er et budskab om, at man tager fejl, hvis man tror man kan splitte de nordiske lande,« sagde han ved høringen. Wammen afviser dog fortsat, at de aftalte beskæringer af forsvarsbudgettet skal standses. Ministeren lagde især vægt den del af samarbejdsaftalen, der omfatter informationsdeling om hvad der sker i luften over Østersøen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.