Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt naturområde skal være paradis for sjældne dyrearter

På det sydlige Falster skal en mørk granplantage forvandles til lys skov med vildheste.

Havørn dykker efter bytte i skærgården ved Lauvsnes i Sverige. Et storstilet projekt til 15 millioner kroner skal omdanne 150 hektar mørke granbevoksninger på det sydlige Falster til lyse skove, hvor blandt andet havørne kan lede. Scanpix/Steffen Ortmann
Havørn dykker efter bytte i skærgården ved Lauvsnes i Sverige. Et storstilet projekt til 15 millioner kroner skal omdanne 150 hektar mørke granbevoksninger på det sydlige Falster til lyse skove, hvor blandt andet havørne kan lede. Scanpix/Steffen Ortmann

Skoven ved Bøtø på det sydlige Falster skal være levested for flere af de sjældne arter i den danske natur, skriver DR Sjælland.

Et storstilet projekt til 15 millioner kroner skal omdanne 150 hektar mørke granbevoksninger til lyse skove med åbne sletter, der afgræsses af kvæg og vildheste.

Det er blandt andet havørn, rødtoppet fuglekonge, sortstrubet bynkefugl, ni arter af flagermus og sommerfugle, der skal have bedre levesteder.

Det er Den Danske Naturfond, som har købt skoven, og projektet igangsættes nu i samarbejde med Guldborgsund Kommune.

Indsatsen forventes ikke kun at blive en naturgevinst. Området skal også blive et nyt udflugtsmål på Sydfalster.

Det gælder ikke mindst for gæsterne i Marielyst, som er et af landets største sommerhusområder, og som bliver nærmeste nabo til projektet.

- Området ved Bøtø er unikt, siger formand for Den Danske Naturfond, Lauritz B. Holm-Nielsen.

- På grund af den sydlige placering og det tørre klima findes der her nogle arter, som ikke ses mange andre steder i Danmark, siger han.

Naturgenopretningen vil ske ved at fjerne mange af de tætte og mørke granplantninger og skabe mere lys, luft, vand og liv i skoven.

Herefter er det planen, at kvæg og vildheste skal hjælpe med til at holde skoven åben og sikre et varieret og spændende skovlandskab.

Borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder, er begejstret.

- De planer, der er lagt for området, vil give et kæmpe løft til Sydfalster, men også til resten af vores landsdel.

- Der er ingen tvivl om, at det vil blive en helt unik attraktion både for vores mange turister i Marielyst, men også for vores egne borgere, som nu får endnu bedre adgang til vores skønne natur, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.