Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt Lego-oplevelseshus åbner i Billund til september

Til efteråret slår Lego dørene op for det nye "Lego House", som skal gøre Billund til børnenes hovedstad.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Lego åbner oplevelseshuset Lego House den 28. september i år.

Det fortæller Jesper Vilstrup, der er direktør for Lego House, på et pressemøde torsdag formiddag.

Det 23 meter høje oplevelsescenter er tegnet af Bjarke Ingels' danske arkitekthus, BIG. Det ligger i Billund by, et stykke fra Legoland-parken.

Lego House er 12.000 kvadratmeter stort og bygget op omkring 21 legoklodser i overstørrelse med en overdækket plads i midten.

Børn og voksne kan gå på opdagelse i fire oplevelseszoner, som går under navnet rød, blå, grøn og gul. De repræsenterer hver forskellige temaer.

Visionen for huset er at gøre Billund til børnenes hovedstad, siger Jesper Vilstrup.

- Hjertet i Lego House er vores oplevelseszoner. Uanset om man er barn eller voksen, vil man møde nye oplevelser, siger han.

Læring gennem leg er tankesættet bag oplevelseszonerne. Husets tag er dækket af 13 terrasser med en legeplads på hver. Og trapper fører gæsterne op over taget og ned på husets anden side.

I rød zone er der fri leg, mens man i blå zone skal løse problemer og udfordringer.

Grøn zone er et univers med figurer og historiefortælling. Og i gul zone skal legoklodserne bruges til at udtrykke følelser.

- Når børn og voksne går herfra, skal de have en wow-oplevelse og tænke, at de har lært nye måder at være kreative på. Det skal give dem et sug i maven at være her, siger Jesper Vilstrup.

Lego House vil have åbent alle ugens dage og være åbent næsten hele året. Pladsen i midten vil have en café, restaurant og Lego-butik, hvor der vil være fri adgang.

For at komme ind og boltre sig i oplevelser i de forskellige zoner, skal man betale en pris på 199 kroner som både barn og voksen.

Jesper Vilstrup forventer at få 250.000 besøgende gæster i løbet af det første år. Og han har store forventninger til oplevelseshusets fremtid.

- Om fem år skal Lego House være et centralt mødested for borgere i Billund.

- Det skal være et sted for handelsdrivende og det skal tiltrække turister fra nær og fjern, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.