Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt kontanthjælpsforslag vil ramme mere end 11.000 unge

Regeringspartierne Liberal Alliance og Konservative vil skære i kontanthjælpen til de 25-29-årige, som er vurderet aktivitetsparate.

11.727 unge vil blive ramt af det forslag om at skære i kontanthjælpen, som Liberal Alliance og De Konservative tirsdag er kommet med. Det skriver Avisen.dk på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriets database Jobindsats.dk.

Forslaget går ud på at mindske forskellen mellem det beløb, man får som henholdsvis job- eller uddannelsesparat og aktivitetsparat. Det sidste vil sige, at man har problemer ud over ledighed, som gør, at man ikke umiddelbart kan tage et job eller en uddannelse. Som reglerne er i dag, får de aktivitetsparate en højere ydelse.

De vil miste et sted mellem 4.000 og 8.500 kroner om måneden, hvis de i stedet bliver erklæret jobparat eller uddannelsesparat.

- Det handler ikke om at straffe dem, der er på den her ydelse, og det er ikke fordi, jeg tror, det isoleret set er godt at få mindre i ydelse. Men det giver ingen mening, hvis man som aktivitetsparat ungt menneske bevæger sig i den rigtige retning og bliver jobparat eller uddannelsesparat, som vi alle sammen er interesseret i, så bliver du straffet økonomisk, siger Laura Lindahl, der er beskæftigelsesordfører i Liberal Alliance til Avisen.dk.

Unge under 30, der ikke har en uddannelse, får uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. En ung mellem 25 og 29, som er hjemmeboende, får 2.631 kr. om måneden, hvis personen er erklæret uddannelsesparat. En udeboende får 6.106 kr. Er personen derimod aktivitetsparat og dermed ikke umiddelbart klar til at tage en uddannelse, er den månedlige ydelse 11.143 kr. uanset, om man er ude- eller hjemmeboende. Det er altså den forskel, som de to partier vil mindske.

Når de aktivitetsparate får en højere ydelse, skyldes det et aktivitetstillæg, som blev indført med kontanthjælpsreformen i 2014. Tanken var, at det ikke hjælper noget at øge det økonomiske incitament til at arbejde, hvis kontanthjælpsmodtagerne alligevel ikke er i stand til at varetage et job.

Men den analyse er Laura Lindahl ikke enig i.

- Det er svært at motivere sig til at rykke hen mod et sted, der økonomisk er dårligere end der, hvor man er i dag. Lige nu har vi altså 11.000 unge mennesker, som er aktivitetsparate. Og jeg synes, vi svigter dem ved at lade dem være uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Derfor mener jeg, det er så afgørende at presse på, siger hun.

Laura Lindahl vil dog ikke sætte tal på, hvor meget der skal skæres i aktivitetstillægget, eller om det skal helt væk.

Forslaget fra Liberal Alliance og Konservative kommer efter, at en analyse fra CEPOS viser, at aktivitetsparate unge mellem 25 og 29 år kan miste 8.500 kroner om måneden, hvis de går fra at være aktivitetsparate til at være uddannelsesparate.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.