Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt forskningsprojekt udfordrer curlingdebatten: Vil følge 36 unge, når de flytter hjemmefra

Et nyt forskningsprojekt vil det næste halvandet år følge 36 unge voksne og deres forældre i overgangen fra at være hjemme- til udeboende. Formålet er med forældrenes og samfundets hjælp at opnå den gode overgang for unge, når de flytter hjemmefra.

»Vi vil gerne tænke på det her som noget, der ikke bare handler om unge og forældre, for måske er der andre sammenhænge i samfundet, der også kan være med til at understøtte den gode overgang,« siger Niels Ulrik Sørensen, souschef og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Foto: Anne Bæk
»Vi vil gerne tænke på det her som noget, der ikke bare handler om unge og forældre, for måske er der andre sammenhænge i samfundet, der også kan være med til at understøtte den gode overgang,« siger Niels Ulrik Sørensen, souschef og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Foto: Anne Bæk

Tøjvask, madlavning og fast husleje. Det er noget af det, der følger med, når man som ung flyver fra reden og vrister sig fri af sine forældres varme vinger.

Men hvilke udfordringer kan overgangen fra at være hjemme- til udeboende udløse i et samfund, hvor ungdomsroller, forældreroller og uddannelseskrav under konstant udvikling?

Det er et af de spørgsmål, forskerne bag et helt nyt forskningsprojekt af Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Aalborg Universitet vil undersøge. Projektet, som er støttet af Nordea-fonden, bliver søsat fredag og vil over det næste halvandet år følge 36 unge mennesker og deres forældre i de unges udflytningsproces. Mens debatten i dag ofte handler om curlingforældre og »urobuste« unge, vil det nye forskningsprojekt sætte fokus på emnet fra nye vinkler.

»Der er sket nogle forskydninger i den måde, børn og forældre er sammen på og dermed også i den måde, man som ung bevæger sig væk fra sine forældre på. Det at flytte hjemmefra er en afgørende overgang, hvor man bevæger sig mod større uafhængighed. Men de her nye forældreroller sætter nogle forskydninger ind i den overgang, som man på nuværende tidspunkt ikke har den fornødne viden om,« siger Niels Ulrik Sørensen, souschef og lektor ved CeFU og leder af projektet.

Børns og forældres universer smelter sammen

Formålet med det kommende projekt er at skabe bedre forudsætninger for at sikre unge en god overgang til det voksne liv som udeboende. Hos CeFU ser de, at relationen mellem forældre og børn har udviklet sig fra at være præget af et hierarki til, at børnenes og forældrenes universer smelter mere og mere sammen. Og den kendsgerning er man nødt til at arbejde ud fra, mener han.

»De nye roller betyder blandt andet, at børnene i mange familier bliver ved at stå centralt i forældrenes liv langt op i ungdomsårene på grund af den nærhed, der er opstået. På samme måde ser vi, at unge voksne meget ofte har brug for at være i dialog og nærhed med forældrene, når de skal gennem det, man tidligere betragtede som løsrivelsesprocesser,« siger Niels Ulrik Sørensen.

Et af de konkrete områder, hvor CeFU tydeligt ser en opløsning af grænsen mellem unges og deres forældres univers, er på uddannelserne.

»Vi ved allerede, at uddannelserne råber op over, at de bliver kontaktet af stadig flere forældre, der vil høre, hvad de kan forvente for deres børn, og som måske også taler børnenes sag, hvis der er udfordringer,« siger Niels Ulrik Sørensen.

Noget af det, CeFU vil undersøge, er, hvad forældrenes indblanding er et udtryk for. Lige nu er der bare kritik af den i samfundet, og det er ikke konstruktivt, mener Niels Ulrik Sørensen.

»Vi reagerer instinktivt som samfund, kritiserer dem og kalder dem curlingforældre i stedet for at forholde os til, hvad det er et udtryk for fra forældrenes perspektiv. Kan det være et udtryk for, at samfundet ser mere komplekst ud i dag end tidligere? At der er større usikkerhed omkring de unges fremtid og en bekymring fra forældre omkring, hvad der sker, hvis deres børn ikke bliver vindere i et samfund, hvor der er større og større fokus på individet og på at skulle kunne klare sig selv?«

Et spørgsmål om at vise ansvar

Astrid Delin på 18 år er en af de unge, der stadig bor hjemme, men som står over for at skulle flytte ud inden for få måneder. For hende handler det at skulle fra reden i høj grad om at bevise, at hun kan klare sig selv.

»Jeg har haft rigtig mange diskussioner med mine forældre om økonomi og det at flytte hjemmefra generelt, hvor jeg selv mener, at jeg godt kan, mens de påpeger det store ansvar, der følger med, som de ikke mener, at jeg er klar over,« siger hun.

Astrid Delin har ingen faste udgifter derhjemme, men selv om hun allerede på nuværende tidspunkt ved, at det bliver hårdere, end hun tror, og at hun også kommer til at savne sine forældre af og til på det følelsesmæssige plan, har hun ikke tænkt sig at bede om praktisk hjælp fra dem, med mindre det er strengt nødvendigt.

»Jeg ved, at der er mulighed for at ringe til mine forældre, og det vil der altid være. Men det bliver den sidste mulighed. Jeg vil gerne bevise over for mig selv, at jeg kan stå på egne ben.«

Ifølge Niels Ulrik Sørensen er mange forældres indblanding i blandt andet børnenes uddannelser en del af en ny norm, og det kan derfor føre til andre problematikker, hvis man fra uddannelsesinstitutionernes side ikke tager højde for den.

»Det er ikke alle unge, der har forældre, der kan gøre det, og de kan pludselig føle sig enormt alene, fordi der for nogle grupper er kommet en kulturel norm om, at forældre gør det.«

Uddannelserne og andre ungdomsinstitutioner kommer dermed potentielt også til at spille en rolle i forhold til at skabe den gode overgang for de unge udflyttere.

»Vi vil gerne tænke på det her som noget, der ikke bare handler om unge og forældre, for måske er der andre sammenhænge i samfundet, der også kan være med til at understøtte den gode overgang,« siger Niels Ulrik Sørensen.

Af samme grund er forskningsprojektet også et udviklingsprojekt. I samarbejde med forskningslaboratoriet ILD Lab, som beskæftiger sig med It og Læringsdesigns, vil CeFU udvikle nogle redskaber, som på sigt skal understøtte den gode overgang med unge, deres forældre og andre aktører, der spiller en rolle i ungdomslivet, for eksempel uddannelsesinstitutioner, som målgruppe.

Mindre hårdt end forventet

23-årige Joachim Birch Jensen flyttede hjemmefra for syv måneder siden for at bo med sin kæreste. For ham har det ikke været et chok at skulle stå på egne ben, selv om hans mor gjorde mange ting for ham i hverdagen, mens han boede hjemme.

»Jeg betalte en lille smule for at bo hjemme, men det er klart, at fornøjelsesposten er blevet lidt mindre med husleje og lån. Jeg havde dog forventet, at det ville være hårdere, end det er. Nogle gange kan jeg godt savne min mor, når det gælder nogle af de praktiske ting. Der er lige lidt flere ting, man skal tage stilling til, hvor man ikke lige har en at kunne overlade det hele til,« siger Joachim Birch Jensen.

Joachim Birch Jensen var 22 år, da han flyttede hjemmefra for syv måneder siden. Selv om hans mor gjorde mange ting for ham, mens han boede hjemme, var han indstillet på, at han selv skulle stå for alt, når han fik sin egen lejlighed. Foto: Anne Bæk
Joachim Birch Jensen var 22 år, da han flyttede hjemmefra for syv måneder siden. Selv om hans mor gjorde mange ting for ham, mens han boede hjemme, var han indstillet på, at han selv skulle stå for alt, når han fik sin egen lejlighed. Foto: Anne Bæk

Selv om han med sine dengang 22 år var ældre end Astrid Delin og flere andre udflyttere, har han aldrig haft travlt med at flyve fra reden.

»Jeg har ikke følt mig klar tidligere. Jeg været sammen med min kæreste i fire år, så nu følte vi, at det var tid, men jeg har ikke rigtig følt behov for det førhen. Det har selvfølgelig også været underligt for min mor, for nu har vi levet sammen i 22 år,« siger Joachim Birch Jensen.

»Men i forhold til mig og min mor er udflytningen gået meget gnidningsfrit.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.