Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt format åbner for 18 nye landsdækkende radiokanaler

Virksomheder og organisationer er interesserede i at sende landsdækkende radio, når nyt format tages i brug.

Der bliver plads til hele 18 nye landsdækkende radiokanaler, når det digitale radioformat DAB 1. oktober opgraderes til DAB+. Free/Henrik Gantzel/arkiv
Der bliver plads til hele 18 nye landsdækkende radiokanaler, når det digitale radioformat DAB 1. oktober opgraderes til DAB+. Free/Henrik Gantzel/arkiv

København. Der bliver plads til hele 18 nye landsdækkende radiokanaler, når det digitale radioformat DAB opgraderes til DAB+ fra 1. oktober.

Modsat det gamle format har DAB+ plads til flere kanaler. Og de udbydes af virksomheden Teracom A/S.

Den svenskejede virksomhed vandt i 2016 retten til at bestyre de ledige radiopladser fra 2017 til 2029 ved et offentligt udbud.

Og interessen for at sende radio til danskerne er stor, forklarer administrerende direktør Martin Løbel.

- Vi er faktisk blevet noget forbavset over, hvor stor interessen er, og hvilken mangfoldighed der er tale om.

- Det spreder sig fra helt traditionelle medieaktører, der allerede er i æteren eller på andre platforme, og så over til interesseorganisationer, sportsklubber og større erhvervsvirksomheder, som også ser muligheder i at anvende radio til at nå deres målgrupper, siger Martin Løbel.

Han vil ikke ud med, hvem han forhandler med.

For nogen handler det ifølge direktøren om at få et talerør for deres budskaber, for andre om at drive reklamefinansieret kommerciel radio.

Der stilles ikke de samme krav om et bestemt indhold af for eksempel nyheder, som der eksempelvis stilles til en public service-radio som Radio24syv.

- Dem, der vil lave radio, kan ringe til os, og så kan de købe kapacitet.

- Vi gør os ikke til herre over, om de vil lave en musikkanal, en nyhedskanal, en sportskanal eller en comedykanal, siger Martin Løbel.

Der forhandles ifølge direktøren med en "hel vifte af aktører".

- Nogle er vi i slutforhandlinger med, andre hjælper vi med at sparre om koncepter. For andre igen er det mere et spørgsmål om at parre forskellige interessenter, der kunne finde på at gå sammen for eksempel om at lave en musik- eller nyhedskanal.

Direktøren er overbevist om, at der er et marked for nye landsdækkende radiokanaler:

- Danskerne lytter i gennemsnit til mere end to timers radio om dagen. Vi tror, der er plads til mere, og vi kan også konstatere, at der bruges flere penge på radioreklamer i dag end for år tilbage, siger Martin Løbel.

Han forventer, at den første nye landsdækkende kanal på DAB+ vil gå i luften til oktober.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.