Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye tal: Flere unge vælger nettet frem for kriminalitet

Ungdomskriminaliteten på det laveste målte niveau nogensinde, oplyser Det Kriminalpræventive Råd.

København. Ungdomskriminaliteten er kun gået én vej siden 2005, og det er nedad.

Det viser Ungdomsundersøgelsen for 2016, som professor emeritus og kriminolog Flemming Balvig har udført for Det Kriminalpræventive Råd, skriver Politiken.

Faktisk er kriminaliteten på det laveste målte niveau nogensinde, påpeger rådet.

Og for første gang er der et svar på, hvad der er skyld i udviklingen. Den afgørende faktor er ifølge Flemming Balvig internettet.

- Den livsstilsændring, der ligger i flytningen af ungdomslivet fra gaden til cyberspace, er en af de stærkeste årsager, hvis man kigger globalt. Det er en udvikling, man finder over hele den vestlige verden, siger han til Politiken.

Der er sket et markant fald i de 14-15-åriges kriminalitet inden for både tyveri, vold, trusler om vold og hærværk.

Såkaldt "mere alvorlig" og "meget alvorlig" kriminalitet i aldersgruppen er faldet med syv procent fra 2005 til 2016. Kategorierne dækker over forbrydelser som tyveri, internetsvindel, vold og indbrud.

Undersøgelsen bygger på et detaljeret spørgeskema. Her er de unge blevet spurgt om forbrug, familieliv, trivsel, forskellige former for adfærd samt kriminalitet lige fra uskyldigt rapseri til biltyverier, vold og hærværk.

Gennem alle årene er det 14-15-årige fra Gladsaxe, Allerød og hele den nordjyske region, som er blevet spurgt. Svarprocenten er 90, skriver Politiken.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er netop det at spørge unge om erfaringer med kriminalitet en af de mest troværdige metoder til at afdække faktisk ungdomskriminalitet.

Og ved at spørge ind til de 14-15-åriges liv kan undersøgelsen udpege en række faktorer, som kan forklare udviklingen.

De unge peger selv på en bedre inklusion i familien. Men også medbestemmelse, bedre inklusion i skolen, mindre arbejdsløshed blandt forældrene og flere penge blandt børn og unge er blandt årsagerne, skriver Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.