Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye romalejre ryddet i København: 10 personer anholdt

Københavns Politi har tirsdag ryddet fire »utryghedsskabende lejre« med udenlandske hjemløse i København.

Romaer i København.
Romaer i København.

Fire nye såkaldte »romalejre« er blevet ryddet i København tirsdag morgen. Ti personer blev anholdt i de fire lejre.

Rydningerne sker på baggrund af borgeranmeldelser, og det glæder Jakob Søndergaard, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, at københavnerne anmelder lejrene, når de opdager dem:

»Vi reagerer på de anmeldelser, vi får. Og så længe der er anmeldelser, så reagerer politiet på dem. Det er klart, at der er en sammenhæng mellem det varmere vejr, vi oplever for tiden, og det stigende antal anmeldelser af det, du kan kalde romalejre, vi modtager. Opfordringen fra Københavns Politi er, at hvis man ser de her lejre og føler sig utryg, så skal man kontakte politiet,« siger han til Berlingske.

Lejrene, hvor de ti blev anholdt, lå på Islands Brygge, Lille Kongensgade, Vesterbrogade og Nyropsgade. De vil blive sigtet for at have overnattet i en utryghedsskabende lejr i det offentlige rum og modtage en bøde på 1.000 kroner. De ni vil blive løsladt, mens en person forelægges Udlændingestyrelsen med henblik på udsendelse af Danmark.

Hos Københavns Politi modtager de for tiden et stigende antal anmeldelser af sådanne lejre end tidligere somre, men politiet vil ikke etablere en kausal sammenhæng mellem det stigende antal af anmeldelser og et stigende antal romaer:

»Vi har et større anmeldelsesbillede i år end tidligere, men jeg skal ikke kunne sige, om det skyldes, at der er kommet flere hertil, eller om der er større fokus på det og derfor et stigende antal anmeldelser,« siger Jakob Søndergaard.

Politiet vil i stigende grad bruge de nye »værktøjer«, som de har fået af politikerne til at komme problemet til livs:

»Vi har netop fra et stort flertal i Folketinget fået nye værktøjer, som gør det lettere for os at gøre det så uattraktivt som muligt for disse hjemløse at slå lejr og skabe utryghed og uhumske forhold rundt om i byen,« siger Jakob Søndergaard.

Berlingske var i weekenden på gaden og mødte en af de rumænere, der er kommet hertil med sommervejret. Det kan du læse her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.