Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye øjne kigger på hjemløse Daniels død på åben gade

Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal nu undersøge politiets indsats i sagen om den hjemløse Daniel, der i oktober døde på Amagerbro Torv ved højlys dag.

Fakkeloptog fra Amagerbro Torv til Christiansborg onsdag 8. oktober 2014 for at mindes den hjemløse Daniel.
Fakkeloptog fra Amagerbro Torv til Christiansborg onsdag 8. oktober 2014 for at mindes den hjemløse Daniel.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) skal nu se på sagen om den hjemløse Daniel, der døde på Amagerbro Torv i København i oktober sidste år, efter seks borgere forgæves havde ringet efter hjælp. Det skriver Politiken.

Klagen, der får DUP til at undersøge sagen, er skrevet af Dick Sørensen. Han er utilfreds med, at politiet i forbindelse med henvendelsen fra en af de seks borgere spurgte til den hjemløse mands etniske baggrund.

»Man kan sagtens forestille sig, at når de hører, at det er en beruset grønlænder, betyder det, at der er længere responstid. Simpelthen fordi de får så mange henvendelser af den art. Men det er jo helt galt, at de ikke spørger til mandens helbredstilstand eller rådfører sig med en faglig koordinator fra region Hovedstaden,« siger Dick Sørensen til Politiken.

Politiets fremgangsmåde er også blevet kritiseret fra politisk side. 23. december sagde det grønlandske folketingsmedlem Nick Nielsen (SIU) fra Siumut:

»Jeg finder det dybt bekymrende, at politiet overhovedet kan finde på at spørge ind til, om det er en grønlænder eller en dansker, når der er et menneske i en nødsituation, som Daniel befandt sig i. Det er jo svært at se det som andet end en opfattelse hos politiet af, at hvis det er grønlændere, så behøver man ikke behandle situationen på samme måde, som hvis det er en etnisk dansker.«

Region Hovedstaden har efter episoden i oktober undskyldt for den manglende hjælp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.