Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye meldinger om storkonflikt: Strejker vil ramme handicapområdet

Arkivfoto. Under lærerlockouten demonstrerede 40-50.000 lærere på Christiansborg Slotsplads torsdag d. 11. april, 2013. Det kan blive forligsmand Mette Christensens opgave at rede trådene ud, hvis overenskomstforhandlingerne ender med storkonflikt. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2018
Arkivfoto. Under lærerlockouten demonstrerede 40-50.000 lærere på Christiansborg Slotsplads torsdag d. 11. april, 2013. Det kan blive forligsmand Mette Christensens opgave at rede trådene ud, hvis overenskomstforhandlingerne ender med storkonflikt. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2018

Handicapområdet vil som mange andre offentlige serviceområder blive ramt, hvis der opstår storkonflikt.

Fagforbundet Socialpædagogerne fortæller, at man oven på sammenbruddet i forhandlingerne om en ny overenskomst har udtaget de arbejdspladser, der skal strejke, hvis det bliver nødvendigt.

Arbejdspladserne omfatter 2700 af forbundets 30.000 medlemmer, og 67 procent af dem arbejder med handicappede.

Det skyldes først og fremmest, at en stor del af forbundets medlemmer arbejder med handicappede.

»Det har selvfølgelig ikke været et nemt valg. Og det er klart, at det først og fremmest vil få en betydning for hverdagen for det menneske med handicap, som må undvære støtte,« siger Benny Andersen, der er formand.

Det er de ti lokale kredse i forbundet, der har udpeget arbejdspladserne. I den forbindelse er det vurderet, hvor en konflikt kan have den størst mulige effekt.

Benny Andersen fastholder dog, at han og forbundet gerne havde været situationen foruden.

»Det er bestemt ikke et dilemma, vi har bedt om. Men det er desværre nødvendigt,« siger han.

Der vil blive oprettet og gennemført et nødberedskab, så ingen kommer til at lide unødvendig overlast i tilfælde af en strejke.

Der er endnu ikke afgivet konfliktvarsler, hverken fra arbejdstagernes eller arbejdsgivernes side.

De offentlige overenskomster udløber 3. april.

/ritzau

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.