Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye lærere bliver sendt tilbage på uddannelse

For eksempel København har siden 2009 efteruddannet 97 nyuddannede lærere, der ikke var gode nok. Det koster kommunen 400.000 kroner om året.

De nyuddannede lærere er ofte for dårligt uddannet til at kunne lede en klasse alene og ryger derfor tilbage i skole.

Det skriver Politiken, der har kontaktet landets største kommuner, som oplyser, at de tilbyder efteruddannelse til nyuddannede, som allerede er blevet ansat.

København, blandt andre, sender nyuddannede ansatte tilbage på kursus på læreruddannelsen.

- Det er jo lidt galimatias, at man skal efteruddanne helt nyuddannede. Det er rasende ineffektivt, at vi skal bruge penge på det. Det ville være smartere, hvis det foregik på læreruddannelsen, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) til Politiken.

København har siden 2009 efteruddannet 97 nyuddannede lærere. Det koster 400.000 kroner om året plus udgifter til vikardækning.

Kommunernes Landsforenings Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgs formand og borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, kalder situationen uholdbar.

- Det er professionshøjskolerne, der skal sikre, at de nyuddannede er parate til at komme ind på arbejdsmarkedet. Med den nye læreruddannelse må man sikre, at man får samlet op de steder, hvor det halter. Blandt andet når det gælder klasserumsledelse, siger han til Politiken.

I Odense får nyuddannede lærere et 30 timers uddannelsesforløb om typisk forældresamarbejde. Også Aalborg tilbyder efteruddannelse til lærere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.